BorchsKollegiums_1889

Hans Olrik.

140

Søren Eilertz (Rip. th. n /i2 1711 — n /3 1715), præstesøn fra Ringkøbing, født 1692, dimitteret fra Ribe 1708, blev dernæst baccalaureus og tog attestats; 1712 blev han kommunitetsdekan. D isputatser: De narratione libri Judith I—II 20/6 og 21/i2 1712, Decas observationum critico-historicarum (uden respondens) Dec. 1713, Cogitata probabilia de dfut/uoviw /usas/i/SQirw in versione rwv LXX Ps. 91, 6 20/6 1714. På grund af sin fremragende dygtighed blev han allerede 1714 kaldet til at være rektor i Kerteminde; 1719 blev han vicerektor i Odense, 1721 sogne­ præst for Rødby og Ringsebølle på Låland, f 1753. Han havde et godt bibliothek og var ifølge en samtidig »en net og færdig Latinist, for resten ingen Muldvarpe i Religions Sager«1). Christian Bagger (th. n /e 1712 — u /s 1715), født 1692, søn af Sællands berømte biskop Hans Bagger (f 1693), depo­ nerede fra Sorø 1709. På kollegiet blev han en gang over­ falden af den voldsomme Fr. Lysholm2). Disputatser: Exerci- tium hist. crit de Therapeutis apud Philonem Judæum in libro de vita contemplativa3) 23/i2 1712, Creophagia ante diluvium licita 7/2 1714, De epulis feralibus veterum Ebræorum 19/i2 1714. Efter kollegietiden rejste Bagger udenlands, blev ved sin hjæm- komst professor, først i lavere mathematik, så i logik, sidst i rets­ videnskab; tillige blev han højesteretsassessor og 1736 dr. juris bullatus. 1738 blev han stiftamtmand i Bergen, men døde 17414). Peder Edvardsen Friis (fil. 11 /12 1712 — 8/s 1716, inspektor efter Niels Aagaard), født 1691, søn af en borgmester i Svend­ borg, student fra Fredriksborg 1710, tog attestats med laud. og blev magister. I de 3V2 år, han var på kollegiet, har han saml. IV 85. Wiberg II 673. — Samtidige på kollegiet var bl. a. Chr. Chri­ stoffer Reenberg (fil. ll/io 17 10 — "/* 1 7 1 2)> senere præst i Finderup og kendt i litteraturen som modstander af Jørgen Ries’ Spectator, f 1757 (Wiberg I 368, Stolpe IV 221 f.), og Povl Dons (med. n /n 1 7 1 1 — llU 17 15 ), senere kancel­ liråd, lagmand og læge i Throndhjem (Ingerslev II 213). s) Se ovenf. s. 85. 3) Dette skrift, der er en forherligelse af eneboerlivet, har i virkeligheden ikke Filo til forfatter, men er fra 3dje årh. e. K r. 4) Worm I. Hundrup , Biografiske efterretn. o. s. v. 134. H. J . Huitfeldt-Kaas i Bricka, D. b. 1 . ') Thura 57 f. Bloch I 526. Rohde , Saml. t. Lålands hist. 499. Danske