BorchsKollegiums_1889

200

L. Glahn.

gives ved det Middel, der ellers harsonende Betydning; — men nok at læse Ritschls tendentiøse Forklaring (196 ff.), at det skal ikke tilstedes Eli Sønner at benytte sig af overordentlige Sone- midler, da han dog selv indrømmer, at nnrc* r o ' ellers betegner hele Omfanget af de lovlige Ofre. »Die Unterscheidung von ordentlichen und auszerordentlichen Opfern liegt dem 1 Sam. 3, 14 Sprechenden so fern, dasz auch diese Stelle gegen jene absolute Auseinanderhaltung beider Kategorien protestirt. Zudem aber konstatirt sie für die regelmäszigen Opfer die Beziehung auf Sündenvergebung« (Orelli 179). Ogsaa Steder som Num. 35, 33. Deut. 21, i —9 jf. 2 Sam. 21, 1—14, hvor der tales om Blodskyld, en res gravis altsaa, vise, at Soningen sker kun under Betingelser, som Deut. 21 er en højtidelig Ritus, der nærmer sig til Kultusskikkene. Dernæst er Es. 6 ogsaa her formidlende: en Soningshandling, der finder Sted i den himmelske Helligdom fra Jehova ved en Midler (en af Seraferne) og et ydre Middel (Gløden fra Alteret) for Profeten eller hans Synd, der ganske vist ikke er Pagtsbrud i egentlig Forstand, men heller ikke nrouj i svageste Betydning, men betegnes ved de stærke, dog relative Udtryk ytf og (V. 7). Og Baandet mellem de omtalte Rækker knyttes endelig uopløselig i Lev. 16, den store Forso­ ningsdag, som senere skal omtales. Men i det hele taget ligger der i »sone« noget, som er fælles for Brugen af baade i og udenfor Kultus, at Tilgivelsen tilsigter at gjenoprette det normale Forhold, saa at der fra Menneskets Side forudsættes ethiske Betingelser (Ordspr. 16, 6), Anger (Bodssalmerne), over­ hovedet Modtagelighed (Es. 27, 8—9, hvor Exilet er den lempe­ lige Straf, der gjør Folket skikket til at modtage F relsen1)). Soning er Tilgivelse under ethiske Betingelser. Dette »under Betingelser« knytter Offersoningen til den Soning, der sker uden ydre Formidling, og den følgende Undersøgelse af Offerhand­ lingen vil vise, om der ikke ogsaa her er dyb ethisk Sym-

b TNT2 maa vist med Knobels Kommentar (1843) henførestil