BorchsKollegiums_1889

Borchs kollegiums historie.

3 3

Til bibliotheket hørte et »auctarium«, hvor alumnernes dispu­ tatser og øvrige udarbejdelser, trykte og utrykte, opbevaredes. Efter 30 års forløb var deres tal allerede omtr. 500, indbundne i 54 kvartbind1). Borch selv havde skrevet katalog over sine bøger og påbudt, at dette skulde fortsættes. Kollegiets første inspektor, mag. Chr. Aarsleb, udarbejdede da også straks fort­ sættelsen, og derfor bevilgede Konsistorium ham efter Vindings forslag 10 rdl. af kollegiets penge2). De næste inspektorer har så indskrevet de nye bøger, der efterhånden kom til. Efter en del års forløb blev katalogen så slidt ved den megen brug, at den måtte renskrives på ny. — I fundatsen var der givet regler for benyttelsen af bibliotheket: »Og maa ingen Bøgger enten af de tryckte, eller Manuscriptis uden Collegium udlaanis, men hvo dem bruge vil, læse i dem paa Bibliotheket, hvor de ere satte, og vel med dennem omgaais. Særdeles skal Inspec­ tor Collegii, under Ephori Direction, have god Indseende, at Manuscripta ikke blive mutilerede, maculerede eller i andre Maader forverrede, hvorfore de ej have en hver promiscué Ad ­ gang til dem at forunde, og skal fordj Ephorus aliene have Nøglen til Manuscripta«. Ved siden a f bibliotheket var der et rigt udstyret »pi na- k o t h e ’k«, hvor der blandt andet fandtes 76 portræter af be­ rømte danske og udenlandske læger3), og et » museum, rariorum «. Ifølge en disputats af Ancher Anchersen (1724) var samlingen på kollegiet ikke stor, men værdifuld, ligesom andre »kunst­ kamre« bestående af zoologiske og botaniske sager, navnlig dyr i spiritus og tørrede planter og dyr, endvidere sten og metaller, mange fra de fjærneste egne, påfaldende misdannelser i naturen, kunstsager og nips. 1708 fik samlingen en forøgelse, som vakte stor opsigt. Det var et uhyggeligt misfoster, der var født af en Nyboderpige som fuldbåren og levende og derfor var blevet døbt af jordemoderen, efter sigende med navnet Ole Marie, da

‘) Thura a. s. 2) A. C. 28. Maj 1692. Regnsk. 1692—93. 3j TAura 22. 3