BorchsKollegiums_1889

Borchs kollegiums historie.

35

Frangere cum Lachrymis Charitum tentavit Apolio Comminuit gemmam, Calx tamen iste prior. Non sic Jaspideum corrodes, calculi nornen Qvod super Astra micans, Calculus albus håbet. Om selve stenen giver Jens Lund oplysning i sit digt: Mand veyed og den Steen, din Smertere paa Skaale, Dend du med Himmelsend Taalmodighed maat’ taale; Den Elleve Lod vog, og paa det Tolfte steeg; Dends Qvantitet var som det største Gaase-Eg. Denne besynderlige relikvie er gået til grunde ved branden, men et kobberstik a f den store blaeresten og nogle mindre sten­ dannelser hos Borch med smagfulde omgivelser af konkylier og muslinger og med et digt af Mathias Worm findes i Bornemanns ligtale. Måske var det også her på »kunstkamret« at der fandtes en gengivelse af Borchs våben , som nu også var kol­ legiets; men af Thuras beskrivelse kan det ikke ses, hvor det var anbragt. Våbenet forestillede en drage, der breder sine vinger -ud mod solens stråler. En af de ældste alumner, Dithmar Bullich, forklarede i et vers (18. Jun. 1696) dette »insigne hiero- glyphicum« således: Argentumqve Draco. Phæbus utrumqve parit. Nil sine Sole Draco gignit; nil indignus auri Gignere, ni Phæbus fulserit ille, potest. Ligeledes blev der året efter holdt en kollegietale om dette våben 1). Øverst var der et loft med temlig storevinduer, som tegningen viser; nøglen til loftet var ifølge fundatsen betroet Conspicimus Solem, succumbentemqve Draconem, Hune qvasi fæcundant, qvas parit ille, faces. Chemicus hine lapidem qværat; Sol denotet aurum,

*) Thura 23, jfr. s. 24. Dette våben førte Borch i sit signet. Afbildninger i Hofmanns fundatssamling I s. 3, de gamle kollegiedisputatser o. fl. st. Se af­ bildningen nedenfor i kap. 4.