BorchsKollegiums_1889

Borchs kollegiums historie.

59

Konsistorium kunde tage bestemmelse derom, og synderen havde ingen adgang til at forsvare sig. Hvad der ellers kan være at sige om Konsistoriums og eforus’ indgriben i alumnernes anliggender og håndhævelse af orden på kollegiet vil finde plads nedenfor i afsnittet om livet på Borchs kollegium.

Hvad kollegiets p e n g e v æ s e n angik, skulde Konsistorium tage bestemmelse om midlernes anbringelse og anvendelse, men eforus havde selvfølgelig alle udbetalinger og hele regnskabet. Straks da Vinding havde overtaget sit efori, forelagde han Konsistorium obligationerne til godkendelse1). I den følgende tid fremlagde eforus altid kollegiets regnskaber St. Olufs dag, 29. Juli, således som fundatsen havde bestemt, eller en af de nærmeste dage før eller efter. Ved denne lejlighed fremlagdes tillige regnskabet for Borchs tre legater, til to Ribedisciple, til husarme og til syge studenter udenfor kollegiet. Disse legater blev sammenfattede som »appendix legati Borrichiani« og be­ styrede af kollegiets eforus, dog således at Konsistorium lejlig­ hedsvis tog bestemmelser om anvendelsen af beholdningen. Så­ ledes blev der af dette legat givet 10 rdl. til en student Søren Clausen Leth, der havde æventyret både i Europa og Afrika og sagde sig at være holdt fangen af Tyrkerne i 12 ar, men sluppen ud ved nogle tyrkiske kvinders hjælp; palidelig synes han dog ikke at have været, i alt fald havde biskop Bircherod det følgende år ikke tillid til ham og vilde derfor ikke give ham degnekald, men kun »viaticum«2). A f samme legat blev der i året 1 71 7 givet 43 rdl. til Holberg som »skikkelig og fattig studiosus« ; han var den gang dog adjunctus professor philo-

~) A. C 8. Sept. 1703.

') A. C. 5. Mov. 1690, jfr. 20. Juni 1691.

fnrcherods dagb. v. Molbech 439 f.