BorchsKollegiums_1889

64

Hans Olrik.

I reglen var renterne tilstrækkelige til kollegiets udgifter, og man træffer heldigvis ikke sådanne sørgelige forhold som ved Elers’ kollegium. Ved ualmindelige lejligheder var det dog nødvendigt at låne sig frem. Da man i foråret 1708 udvidede kollegiets grund, måtte man af universitetets midler låne 190 Mtf 2 14 courant, af kollegiets fremvækstkapital 250 M tf og af »andre Collegii udgiftspenge, som i nestfølgende aar føris til udgift« 60 ffldf 4 ^ 12 / 3 1). A f disse penge fik geheimeråd Gjedde 336 Måf for grunden; resten blev anvendt til ombygning af udhuset, som stod derpå. 1 7 1 2 blev lånet betalt tilbage. I den anledning måtte eforus tage sin tilflugt til renterne a f den kapital, som stod til fremvækst, og senere var disse penge også en hjælp, når pengene ellers ikke slog til. Det var en støtte for kollegiet, at det nød de samme, f r i ­ he d e r , som professorresidensen havde haft. Navnlig var det frit for grundskat; kun i året 1710, da også professorboligerne blev beskattede på grund af krigen, måtte kollegiet betale grund­ skat med 10 Måf 3 Det blev da kun den ene gang, mens professorerne ifølge forordninger af 28. Dec. 1 7 1 6 og 15. Dec. 1724 atter måtte svare grundskat af deres residenser2). Hvert halvar måtte kollegiet derimod svare l y g t e s k a t 3) og r e n o v é r - (gade-) s kat . Disse skatter var noget foranderlige: i be­ gyndelsen svaredes kun lygteskat med 1 Måf 2 % halvåret, fra 1703 i reglen 1 ^ mere; renovérskat kom til 1702 (i kraft af forordn. 14. Marts) og var ligeledes 1 Måf 3 F ra 1 7 1 2 for­ højedes de to skatter, så hver af dem var 3 Måf om halvåret. Hvad u d d e l i n g e n af pengene angår, kan her først an­ føres Vindings optegnelse foran i kollegiets regnskabsbog:

*) A. C. 19. Maj 1708. Regnsk. 25. Juni 1708. 2) Matzen I 359. 3) Regnsk. kalder den 1709 lygte- og sprøjteskat.