BorchsKollegiums_1889

Hans Olrik.

6 6

så stærkt; i somren 1728 var den kun nået op til 31,840 M 2 $. 4 Grunden hertil var, at fremvæksten i begyndelsen af Bar- tholins efori blev formindsket i steden for at vokse; i 1 7 1 2 var den 2103 W 4 8 />, 1 7 1 3 kun 1950 rdl., fordi man måtte betale den omtalte gæld fra 1708; det lod sig retfærdiggøre med fundatsens k. IV . og praksis ved Valkendorfs kollegium. Hvor megen uregelmæssighed der i den følgende tid kunde være ved oplæggelsen af renter til fremvækstkapitalen, vil ses a f føl­ gende regnskabsoptegnelse:

1 7 1 7 : 160 rdl.

1 7 2 1 : 400 rdl. 1 722: 160 — 1 723: 100 —

1725: 350 rdl. 1726: 200 — 1727: 300 —

1 71 8: 1 71 9:

40 —

»—

1720: 400 —

1724:

»—

Sammenlagte bliver disse renter kun 2 1 1 0 rdl., mens der burde have været en sum a f 2750 rdl.; tilvæksten har altså været mindre end om kapitalen havde været udsat til 4 pct. Og tager vi de 26 år fra 1702, har tilvæksten kun været 4190 rdl. i steden for 6500, en indtægt, der svarer til lidt over 3 pct. Da regnskaberne dog viser, at man stadig har fået 5 pct., er grunden til den ringe og uregelmæssige tilvækst navnlig den, at man ofte har været nødt til at bruge renterne til kollegiets vedligeholdelse. — Meget havde det ikke at sige, at der årlig kom en lille tilvækst til kapitalen ved alumnernes bøder for at have forsømt morgen- og aftenbønnen på salen og det, der blev dem »decourteret«, når de var bortrejste; i regnskabsåret 1695—96 nåede denne sum dog op til 58 rdl. Sluttelig kan det bemærkes, at legaterne af Borch selv var beregnede i kronemønt. Kun en ringe del, 2500 rdl., var be­ regnede i specier, og de blev allerede i første regnskabsår om­ satte til kronemønt. Da kronemønten under Kristian V var sunket i forhold til specien1), fik man herved en opgæld til

') W. Scharling, Pengenes synkende værdi (1869) s. 45. Danmarks stati­ stik III 250.