S_CarlJacobsensLivOggerning

— 93 —

havde and rage t Regering og Rigsdag de rom , idet en saadan Fo rhø je lse vilde blive skæbn e sv ang e r for en Del m i n d r e Rryggerie r i P rov in se rne . Men den 1. Mai 1897 ind tr a ad te en Skat p aa 9 Kr. Tønden , dog først n a a r Bryggeriets P r o d u k tio n v a r over 6000 T d . ; for 1500 Td. eller d e r u n d e r v a r d en k u n 8 Kr., men steg de re fte r for hv e r 1500 Td. med 25 Øre. F r a 1. April 1902 ophø r te disse Lempelser, og Skatten v a r ove ra lt 9 Kr. Den følgende Tids Love h a r k u n skæ rpe t Skatten. Lov af 17. Decembe r 1908 satte Skatten til 6 Kr. 65 Øre pr. Hktl. (med et tilladt Overmaa l, som dog bo rtfa ld t 1912), og Lov af 8. Decembe r 1912 b rag te Skatten op til 9 Kr. 50 Øre pr. Hktl., men med en Mo­ de ra tion af 2 Kr. for de første 2000 Hktl. og derefter 50 Øre m ind r e for h v e r af de følgende 2000 Hktl.; Carlsberg og de Fo ren ed e Bryg ­ ge rie r havde givet Tilsagn om ikke ind en 1. Ok tobe r 1917 at ville forhø je P r is en paa det skattepligtige 01 med me re end 3 Kr. pr. Hktl. Naa r allerede den i 1891 ind fø rte Ølskat havde væ re t en af de allerhø jeste i E u r o p a — k u n to Lande havde den højere, de fleste en langt lavere Ska t — blev den senere u d en S idestykke, og den v a r u fo rho ld smæ s s ig høj i Samm en lign ing med Skatten paa den i Vine ind eho ld te Alkohol. F o r sv a re t for eget E r h v e r v maa tte m an e til S amm enho ld og Be­ vægelsen hos A rbe jde rne tilskynde til det samme . Den store Lockou t i 1899 havde ikke omfattet Bryggerie rne, om de end mæ rk ed e dens V irkn inge r s tæ rk t paa Salget, men Kampen havde gjort det klart, at det gja ld t om i lignende Grad som A rbe jde rne at in d o r d n e sig i Række og Geled. I Sep tembe r s. A. mød te R ep ræ s en t an te r for alle Bryggerie r i D anm a rk , som bryggede und e rgæ r e t 01, og det vedtoges at stifte »Dansk Bryggeri- og Arbejdsg iverforen ing« , sam tid ig med at den æ ld re F o r en ing op løstes; ogsaa Hvidt-Øl Bryggerier, d e r havde en ikke helt ube tyde lig V irk somhed , ku n d e optages i den nye Fo ren ing . Den havde væsen tlig en Arbe jdsg ive rfo ren ings Opgave at fo rh ind r e og ved Mægling eller Voldgift at afgøre ops taaende S tr id ighede r me llem Med lemme rne og deres Arbejdere. Alle Spø rgsmaa l om Arbejds- og Lønn ingsfo rho ld sku lde ube tinge t o rdn e s g enn em B rygge rifo ren ingen ; den s Med lemme r va r i Tilfælde af Konflikt fuldt so lida riske. Det blev dog hu r tig t set,

Made with