S_CarlJacobsensLivOggerning

154 —

Dette v a r en a f de første Gange, da J acob s en bævede sin S temme om vo re offentlige M ind e smæ rk e r. Han h avd e alle rede nu erfaret, h v o r va r som m a n ma a tte være paa dette Om raade , h an h avd e set Sagen trækk e u d g e n n em Aaringer, ford i det ikke maa tte have Ud ­ seende af, at M onum en te t v a r rejst af E n k e l tm a n d og ikke af Na tionen , som jo dog paa mang e Maade r h avd e givet T a n k e n sin T ils lu tn ing , h an sku lde s am tid ig faa disse E r f a r i ng e r b ek ræ f tede ove rfo r et and e t T ilb u d fra h an s Side. Ja cob s en h avd e lade t B illedhugge r Th. Stein ud fø re en Statue af Asmu s J acob Carstens, me d Gengivelse af nogle Hov edvæ rk e r af h am paa Fod s tykke t, og i 1880 tilbød h an d en til K øb enh avn s K ommun e . Det v a r h an s Ønske, dog ikke h a n s V ilka a r for Gaven, at Billedet af den Mand, som h avd e b e r ed t Vejen for Tho r - va ldsen i Fo rny e ls en af O ld tidens Kunst, k u n d e finde P lad s paa P læ n en foran h an s Museum . T ank e n blev im id le r tid i P r e s s en mød t m e d s tæ rke In d v en d in g e r fra forskellig Side, saaledes a f J. N. Madvig og Ju l. Lange, m a n følte ikke en P r i v a tm a n d be re ttige t til at be s temme , for hv em d e r sku lde rejses S tatuer, m a n v ids te ikke, om Danske tu r d e tage S lesvigeren Cars tens til Ind tæg t eller om h a n s P lad s med Bette k u n d e være fo ran Tho rv a ld se n s Museum . Ved B eh and ling en i B o rg e r r ep ræ s en ta tion e n kom det d e rfo r til en b r ed og vidtløftig Fo rh and ling , h v o r m a n ret e rfa rede T iden s u s ik r e Fo res tillinge r om hv em d e r t u r d e rejses M ind e smæ rk e r for, og hvo d e r maa tte bekos te dem , om m a n v a r b u n d e t til nogen Fø lgeo rden , og hv o r de t u r d e opstilles. Overfor den fra Madvig f r em k om n e P a a s tand om at m a n ikke rejste S ta tue r for Kunstne re , kun d e E ta ts r a ad Meldahl henv ise til m ang e Fo rb illed e r fra Ned e r land en e og Belgien. Ja cob s en havde ogsaa rigtigt fremhæve t, at h an havde villet hæ d r e en fortjen t Mand , hvis Bet}^d- n ing ikke v a r Offentligheden saa bek end t, at m a n ved en a lm ind e lig Ind s am l ing k u n d e ven te den s Støtte. K omm u n a lb e s ty r e l s e n bes lu ttede da ogsaa med Tak at mod tage Gaven, m e n tilbage stod Spø rg sm aa le t om P ladsen , og h e rom sku lde d e r fo rh and le s i et Udva lg2. Da dette foreslog Jacob sen , at S ta tuen blev anb r ag t i Østre Anlæg, tog h an sit T ilbud tilbage, og den hensa ttes i B ron zeh av en fo ran Ny Carlsberg .