S_CarlJacobsensLivOggerning

29 — »Der e r noget ove ro rden tlig spo rend e i at leve eller blot opho lde sig i Eng land . Det e r ligesom Blodet flyder raskere, Evne r, Villie, Ene rg i op spænd e s til en hø je re Grad end h jemm e . . . Jeg faar T r ang til at ud re tte noget, jeg føler en Pligt og Lyst til F r em t i d e n « 5. Isæ r blev dog Sko tland h am et Mønsterland . Han ud ta lte 1902 til sine Sønne r u n d e r deres S tud ieopho ld de rov re : »I ville se prægtige Typ e r paa unge Mænd i Sko tland , tag J e r saad ann e til Mønstre!« »Skotterne ere friske, djærve, natu rlige, og m a n finde r vanskelig t bed re og me re tr o ­ faste Venn e r end derovre« . — Und e r Opho lde t i E d i n b u r g h havde Carl den Glæde at faa Besøg af sine F o ræ ld r e ( Jun i 1869), som h an ikke havde set i tre A a r6, han k u n d e færdes i forskellige Byer s amm en m e d dem og i F o r en ing med F ad e r en gøre S tud ie r i Bryggerier. I S lu tn ingen a f s amm e Aar forlagde Carl J. sit Opho ld til den til B rygge rkun s ten særlig viede Stad Bu r ton upon T ren t i Staffordshire. Byens mange høje og lave Skorstene, de ops tab lede P y r am i d e r af Øl­ tønde r, den jævn lig sødt du ftende Luft v idn e r nok som om, hvad de r e r Hovede rhve rve t for dens Beboere, de r ogsaa synes p rægede af en egen su n d Styrke. Som de be røm tes te Brygge rnavne g jaldt Bass, Wo r - th ing ton , A llsopp7, men k u n i et P a r m i n d r e B rygge rie r tog man Læ r­ linge, og J acob sen blev P r ak ti k an t i Eve r shed s Bryggeri. Han havde im id le r tid da vund e t en Inds ig t i sit Fag, som alle maa tte bøje sig for; ikke b lo t Hatt og Sed lmay r, som s tude rede ved h an s Side, b eund r e d e h an s b ræ n d e n d e In teresse og Energi, h an s egen F ad e r e rk læ rede om ham , at h a n nu stod saa fuldt u d ru s te t som nogen æ ld re eller yng re Brygger i Eu rop a . Jacob sen blev Ven med de unge Allsopps og Wo r - th ing tons , h an kun d e færdes r u n d t om i Bryggerie rne, endogsaa hos Rass, gøre Optegnelser, j a kaste et Blik i J ou rn a le rn e . Han g ive r sin F ad e r Ret i, at de engelske Bryggere er »rene Emp ir ik e re . . , men de r er dog Undtagelser« . Han tænk e r u tv iv lsomt særlig paa Horace Brown, med hvem h an da sluttede et trofast Venskab (»en Brygger og Kemiker, det maa være noget for Dig«). B rown viste sig tidlig som en sjælden dygtig Tekn ike r, han va r m id t i Tyve rne , da h an gjordes til Lede r af W o r th i n g to n s Bryggeri, Jacobsen besøgte h am i 1873 og saa her, h v o r ­ dan han tog Mikroskopet til Hjælp ved den daglige Drift, især ved

Made with