HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

C. F. Tietgen som bygherre

dringer eller arkivoptegnelser. I denne sammenhæng er det en vigtig side af Tietgens aktiviteter. Tietgens to medindbydere til Foreningen af 1 8 6 5 var ligeledes med­ lemmer af borgerrepræsentationen, og det har måske været medbe­ stemmende for bestemmelsen om, at kommunen skulle overtage fore­ ningens bygninger. Foreningen blev startet samme år som Tietgen stiftede det første selskab, det år han forlod borgerrepræsentationen, og Ehlers og Kaysers navne ses ikke i fremtiden i forbindelse med Tiet­ gen og hans selskabsdannelser. I løbet af Tietgens fire år i borgerrepræsentationen stødte han givet adskillige gange på sager, der viste, hvor elendig boligsituationen var for de dårligst stillede i København. Det kan tænkes, at han, da han i 1 8 6 5 forlod borgerrepræsentationen, har ønsket at hjælpe lidt på denne situation ved at stifte Foreningen af 1 8 6 5 . Han kan have til­ skyndet sine venner og forretningsforbindelser til at give en hånd med, for navne som O. B. Suhr, I. C. Jacobsen, N. Fugl, C. A. Broberg og familien Heyman dukker jævnligt op i forbindelse med Tietgen både før og senere. Foreningens aktionærer fik deres indskud forrentet ganske pænt - 5 % - og selv om Foreningen af 1 8 6 5 ikke kan kaldes filantropisk, hjalp foreningen dog en smule på boligmangelen blandt de dårligst stillede. Foreningens lejligheder var sunde og gode, og huslejen absolut rime­ lig- De laveste huslejer fandtes i Arbejderforeningen af 1 8 6 0 ’s boliger. De havde til gengæld også kostet mindst at opføre. Men forenin­ gen var en god forretning, da der årligt blev udbetalt syv procent i udbytte.72 Foreningen kan derfor ikke henregnes blandt de filan­ tropiske. De højeste huslejer fandtes i de to foreninger, der havde bygget bo­ liger på Christianshavn. Den ældste af de to gav aktionærerne fire procent i udbytte,73 og den yngste gav omtrent det samme som Fore­ ningen af 1 8 6 5 ,74 altså fem procent i udbytte. Et udbytte på fire-fem procent er ikke særlig meget i dag, men med datidens målestok var det ikke dårligt. Foreningerne bidrog til at hjælpe arbejderklassen til bedre og billi­ gere boliger, end de ellers var henvist til, men få af dem kan kaldes egentlig filantropiske. Det kan man kun kalde de institutioner, der

99