HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Klaus Pedersen Kommunen skulle betale for og udføre brolægningen af den nye gade samt forsyne den med underjordisk kloak og vand- og gasinstallationer med tilhørende lygter. Kommunen skulle også give et tilskud på 1 2 5 .0 0 0 rdl. til planens udførelse, når arbejdet var godt i gang. Overenskomsten blev vedtaget i Borgerrepræsentationen med 2 2 stemmer mod 9 den 3 0 . september 1 8 7 2 , og Weinberg fik seks uger til at stille den fornødne garanti for, at han kunne overholde sin del af overenskomsten.82 Det blev dog ikke ham, der kom til at stå for projektet, for inden de seks uger, som han havde fået til at stille den fornødne sikkerhed, var gået, modtog magistraten en skrivelse fra murermester Weinberg og aktieselskabet »Det kjøbenhavnske Byggeselskab«. Heri blev kommu­ nalbestyrelsen anmodet om, at Det kjøbenhavnske Byggeselskab måtte overtage samtlige Weinbergs rettigheder og forpligtelser i overens­ komsten med kommunen. Borgerrepræsentationen vedtog den 2 5 . november 1 8 7 2 at give sit samtykke, og det var nu op til Det kjøben­ havnske Byggeselskab at omdanne Peder Madsens Gang til en respek­ tabel gade.83 Selskabets grundlæggelse »Fra flere sider blev jeg opfordret til at sætte mig i spidsen for ombyg­ ningen af Peder Madsens Gang, Pistolstrædet og de omliggende grunde, hvor febersygdomme altid fandt rigelig næring. I lang tid vægrede jeg mig ved at efterkomme disse opfordringer, indtil jeg en dag løst henkastede, at hvis det kunne lykkes at få en af mine modstandere, f. eks. Bille til at være direktør for selskabet, ville jeg være med til dannelsen af et sådant«. Dette er Tietgens egen beskrivelse af byggeselskabets grundlæggelse i hans erindringer.84Bille havde tidligere på året 1 8 7 2 afhændet »Dag­ bladet«, så ud over sit politiske arbejde var han ikke bundet af noget fuldtidsarbejde. Han indvilligede i at blive direktør for et selskab, der bl. a. skulle påtage sig at omdanne Peder Madsens Gang. Forholdene dér var også blevet grundigt behandlet i »Dagbladet« gennem en år­ række. Meget tyder på, at det var Bille og Tietgen, der var de to stærkeste kræfter bag dannelsen af Det kjøbenhavnske Byggeselskab. I hvert

10 6

Made with