HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Klaus Pedersen medlem af bestyrelsen for De danske Sukkerfabrikker to år efter sel­ skabets oprettelse i 1 8 7 2 . Han var imidlertid også engageret uden for Tietgen-selskaberne. I 1 8 8 3 blev han næstformand og i 1 8 8 6 formand for De private Assurandeurer, og i 1 8 8 6 blev Holmblad medlem af be­ styrelsen i Nye danske Brandforsikringsselskab. Han var desuden en kortere periode medlem af Sø- og Handelsretter.102 Højesteretsadvokat C. C. V. Liebe var ikk^foed i Tietgens øvrige selskabsdannelser, men han var med i Privatbankens bankråd. Tiet­ gens forslag om at bringe ham ind i stifterkredsen skal ses på baggrund af, at der var stor respekt om hans navn. Han var kendt for sin politi­ ske og juridiske virksomhed. Han var forsvarer for fire af ministeriet Ørsteds medlemmer under rigsretssagen 1 8 5 5 , og efter at han havde vundet en meget omdebatteret arvesag i 1 8 6 1 , var han landets mest ansete sagfører. Han fik kongehuset, aristokratiet og adskillige store handelshuse som klienter og betydningsfulde offentlige hverv, som da han efter freden i Wien repræsenterede Danmark ved forhandlingen om mellemværender i anledning af tyske skibes opbringelse under krigen. Liebes juridiske succes lagde fuldt beslag på hans tid og kræfter. Allerede tidligt var der dog bud efter ham fra politisk side. Han til­ hørte de nationalliberale, men i 1 8 5 7 afslog han kongens tilbud om posten som indenrigsminister, og i 1 8 6 5 sagde han nej, da grev Frijs opfordrede ham til at overtage Justitsministeriet. Liebes navn var i øvrigt fremme ved næsten alle periodens ministerskift. I 1 8 6 1 blev han valgt til Folketinget og repræsenterede Roskilde-kredsen indtil 1 8 6 6 , hvor han blev kongevalgt medlem af Landstinget. I perioden 1 8 6 9 - 1 8 9 4 var han formand for Landstinget.103 En mand med Liebes kvalifikationer og position ville som bestyrel­ sesmedlem være værdifuld for et hvilket som helst selskab. Han var dog ikke udelukkende »pyntefigur« i Det kjøbenhavnske Byggeselskab. Foruden at være storaktionær tog Liebe del i bestyrelsens arbejde helt op til midt i 1 8 9 0 ’erne. Lensbaron Tage Reedtz-Thott var mest kendt for sit politiske ar­ bejde. Han var udenrigsminister under Estrup fra 1 8 9 2 - 9 4 , og da Estrup gik af i 1 8 9 4 , blev han konsejlspræsident, samtidig med at han forblev udenrigsminister. Efter nogle bevægede år med mange kon­ flikter indgav han sin afskedsbegæring den 2 3 . maj 1 8 9 7 .

1 1 2