HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

C. F. Tietgen som bygherre

Reedtz-Thott ejede baroniet Gavnø, og han var en af de første gods­ ejere, der tilskyndede til en sukkerroeproduktion. Han var således med til at grundlægge De danske Sukkerfabrikker i 1 8 7 2 . Desuden var han medstifter af Faxe Kalkbrud i 1 8 8 3 samt bestyrelsesmedlem i de nævnte selskaber op til 1 8 9 4 , og genoptog en række af sine tillids­ hverv, da han trådte tilbage i 1 8 9 7 . Fra 1 9 0 2 til sin død i 1 9 2 3 var han medlem af sukkerfabrikkernes bestyrelse, fra 1 9 1 6 som formand. End­ videre var han fra 1 8 9 8 medlem af Store nordiske Telegraf-Selskabs bestyrelse.104 Reedtz-Thott var en hel del yngre (født 1 8 3 9 ), end de fle­ ste af Tietgens øvrige samarbejdspartnere, og det har nok været hans tro på sukkerroens fremtid i Danmark, der fik Tietgen til at lægge mærke til ham. Af mere personlig betydning for Tietgen blev det dog, at Reedtz-Thott ejede store dele af Stevns, hvor han og Reedtz-Thott oprettede Faxe Kalkbrud. Direktør og konsulent Foruden de af generalforsamlingen valgte medlemmer bestod besty­ relsen ved selskabets start af to lønnede funktionærer - den forret­ ningsførende direktør og den bygningskyndige konsulent.105 Den første forretningsførende direktør blev C. St. A. Bille. Det havde Tietgen direkte krævet for at medvirke ved byggeselskabets dannelse.106 Rille blev cand.jur. i 1 8 5 3 , men jura interesserede ham ikke. Det gjorde journalistik derimod, og efter anonymt at have skrevet i »Dag­ bladet« et par år, blev han ejer af bladet den 1 . januar 1 8 5 3 . Med Bille som redaktør kom »Dagbladet« til at betegne et journalistisk gen­ nembrud og fik en speciel plads blandt samtidens blade. Mens »Dag­ bladet« kun meget begrænset og langsomt arbejdede sig frem som annonceorgan på grund af »Rerlingske Tidende« og »Adresseavisen«, var det vigtigt hurtigt at konkurrere med de to nyere blade, som me­ ningsdannende organ med »Fædrelandet«, og som efterretnings- og underholdningsorgan med »Flyveposten«. Under det ørstedske ministerium var »Dagbladet« genstand for en række retssager for fornærmelser mod regeringen og kongen. For ikke at unddrage sig ansvaret satte Rille fra den 3 0 . maj 1 8 5 4 sit navn på bladet. Efter ministeriets fald i december 1 8 5 4 blev retssagerne op­ 113