HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Klaus Pedersen givet, og »Dagbladet«s senere mange injurieprocesser blev anlagt af enkeltmænd. Til de efterfølgende regeringer, hvis mest betydende mænd var nationalliberale, havde »Dagbladet« gennemgående så godt et forhold, at man ofte, trods bladets indsigelser, regnede det for partiets talerør. Bille var i 1 8 7 0 både offentligt og underhånden aktiv for, at Dan­ mark skulle blive Frankrigs krigsallierede. Grundlovsændringen i 1 8 6 6 gav Bille en kølig godkendelse. De følgende års udvikling, da det svækkede nationalliberale parti efterhånden førtes sammen med gods­ ejerne, og da borgerstanden, også under indflydelse af nyere populære aviser, blev mindre politisk frisindet, gjorde det nødvendigt for Bille at tage sit parti. Resultatet blev, at han den 2 9 . februar 1 8 7 2 trådte til­ bage som redaktør af »Dagbladet« og solgte ejendomsretten til et kon­ sortium.107 Fra sommeren 1 8 7 2 til den 2 9 . august 1 8 7 6 var Bille tilknyttet Det kjøbenhavnske Byggeselskab. Da han forlod selskabet som direktør i 1 8 7 6 , ophørte hans forbindelser med det dog ikke. Han var aktiv på generalforsamlingerne, og da Tietgen på grund af sygdom fratrådte som formand for bestyrelsen midt i 1 8 9 0 ’erne, blev Bille hans efter­ følger.108 Efter at være fratrådt som direktør for byggeselskabet tog Bille på flere rejser. I 1 8 8 0 var han gesandt i Washington, men selv om han blev forfremmet, tog han sin afsked igen i 1 8 8 4 . Fra 1 8 8 6 til sin død i 1 8 9 8 var han amtmand i Holbæk. Som redaktør for »Dagbladet« var Bille ofte meget hård i sin kritik af Tietgen og hans arbejde, men det, der gjorde, at Tietgen betegnede ham som en af sine »modstandere«, var nok Billes meget hårde angreb på grundtvigianismen. B l.a. skrev Bille i 1 8 6 0 : »Grundtvig og hans eftersnakkere har snart intet andet publikum for deres forskruede af­ fektation end den laveste bærme«.109 Sådanne ord må have ramt Tiet­ gen hårdt. Selv om Bille var byggeselskabets direktør, blev han nødt til at fore­ lægge alle vigtige sager for Tietgen, før en beslutning blev truffet. Det irriterede Bille, at Tietgen optrådte som formynder,110 og det er tyde­ ligt, at Bille og Tietgen aldrig kom på rigtig god fod med hinanden. Der var mange og langvarige problemer med Bille og Meldahls kontrakter med selskabet, men her tyder det mere på, at Tietgen var 114