HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Klaus Pedersen bedre og mere indbringende anvendelse« . . . »jeg anser det dog som min pligt at blive ved«.118 Og Meldahl blev ved. Han var selskabets direktør helt frem til 1 9 0 5 .119 Selv om byggefasen var slut, og selskabets aktiviteter var indskræn­ ket til udlejning af de eksisterende ejendomme, blev Meldahl aldrig glad for direktørposten i byggeselskabet. Hans politik var gradvis at sælge ejendommene og nedbringe aktiekapitalen - en afvikling af sel­ skabet uden tab for aktionærerne. Han var ikke altid lige optimistisk. Bl. a. skrev han til Tietgen den 2 0 . maj 1 8 7 9 : »Jeg glæder mig over at se mulighed til, at vi i løbet af dette år have alle vore grunde solgte - Gid vi havde solgt en del af ejendommene blot for den pris, de stå os i!« 120Når Meldahl fortsatte i byggeselskabet skyltes det nok, at han og Tietgen på dette tidspunkt var tæt engageret i et andet byggeforetagende, der interesserede begge betydeligt mere - Marmorkirke-byggeriet. Både Meldahl og Bille var medlemmer af Københavns Borgerrepræ­ sentation, og deres arbejde både i byggeselskabet og på rådhuset blev af flere opfattet som forsøg på begunstigelse af byggeselskabet. Af den grund bad Bille om, at både han og Meldahl måtte udtræde af det ud­ valg, som borgerrepræsentationen havde nedsat til revision af byg­ ningsloven.121 F. Meldahl var medlem af borgerrepræsentationen i perioden 1 8 6 6 - 1 8 9 2 og havde gennem vennerne C. E. Fenger og A. F. Krieger indfly­ delse på stadens bygge- og finanssager fra 1 8 6 0 ’erne til 8 0 ’erne. Han var oprindelig murer, men begyndte i midten af 1 8 4 0 ’rne at studere arkitektur. I 1 8 4 8 vandt han Kunstakademiets lille sølvmedalje, og i 1 8 5 3 havde han vundet både den store sølvmedalje samt den lille og den store guldmedalje. Meldahl var i perioden 1 8 6 5 til 1 9 0 2 kgl. bygningsinspektør for Nordsjælland, og dette arbejde begrænsede hans private aktivitet. Marmorkirken var sammen med Frederiksborg Slots genopførelse efter branden i 1 8 5 9 hans hovedværker. Meldahl var også byplanlæg­ ger. Han udarbejdede både planerne for Gammelholms bebyggelse, et arbejde han i øvrigt senere blev voldsomt skældt ud for, og planteg­ ningerne til det tidligere fæstningsterræns anvendelse.

116

Made with