HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

C. F. Tietgen som bygherre

gel. Den skyldtes i første omgang faktorer, som Tietgen ikke selv var herre over. De blev påtvunget ikke alene byggeselskabet og Tietgen, men hele landet udefra som følge af den fransk-tyske krig. I begyndelsen af 1 8 7 0 ’erne var der højkonjunktur, men da den internationale krise ramte Danmark, gik det i første omgang ud over de mere kapitalkrævende foretagender - og byggeri er som bekendt meget kapitalkrævende. Mangel på (billig) kapital gjorde, at byggeselskabet måtte ind­ skrænke aktiviteten ved Søerne betydeligt. Det var ikke muligt at ind­ skrænke Peder Madsens Gang-projektet, da man her var bundet kon­ traktligt med kommunen. Havde det været omvendt, er det sandsynligt, at det var gået bedre for selskabet. Det var lettere at leje ud ved Søerne end ved Kgs. Ny­ torv. De mange butikker ved Kgs. Nytorv viste sig at være en fejlinve­ stering, men også de tidligere projekter for Peder Madsens Gang - især Flinchs - var udstyret med talrige butikker. Byggeselskabets aktiekapital dækkede ikke tilnærmelsesvis bygge­ omkostningerne, så det var nødvendigt at optage dyre lån for at få finansieret byggeriet. Først efter færdiggørelsen af bygningerne var det muligt at få dem prioriteret. Det er dog bemærkelsesværdigt, at en del af et 2. prioritetslån gik til nedbringelse af aktiekapitalen. Aktiekapitalen skulle vise sig at blive problematisk for selskabet. Det kneb med at få den endeligt indbetalt, og den måtte reguleres flere gange. Bestyrelsen - minus Bille og Meldahl - sad på langt den største aktiepost, og at de ejede 5 / 6 af aktiekapitalen, som det blev nævnt på en generalforsamling er ikke urealistisk at antage. Selskabets dårlige resultat for aktionærerne - intet udbytte i de tre første egentlige driftsår - satte skræmmende spor. Selv om Tietgen og Bille oprindelig var indstillet på at udvide selskabets aktivitet, blev det dog Meldahls politik, der blev fulgt, efter at han var blevet direktør. Selskabet skulle ikke indlade sig på yderligere aktiviteter end de først byggede 2 3 bygninger og Hotel d’Angleterre, men gennem gradvis salg af ejendommene skaffe kapital til indløsning af aktiekapitalen og en afvikling af selskabet. Tietgens indflydelse var i de første år meget stor, men arkivalierne bærer tydeligt præg af, at efter Meldahls afviklingspolitik var ved­ taget, mistede Tietgen interessen for selskabet. Byggeselskabet må 129