HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Stuktiden var overfyldte, 8 - 9 % af befolkningen boede i kælderlejligheder. Der eksisterede ingen lovgivning for grund- og arealudnyttelse og de sani­ tære forhold var fortvivlende med gårde opfyldt af stalde og latriner, hvis stank blandede sig med osen fra gadens rendestene. 1851 nedsatte justitsministeriet en sundhedskommission, hvor læ­ gerne påpegede sammenhængen mellem kolera og mangel på frisk luft. Dette bekræftedes af koleraepidemien i 1853 , hvor 4 .700 menne­ sker døde i løbet af 4 måneder. Lægeforeningens boliger, Brumleby - bygget af arkitekt Bindesbøll - var et første svar på de katastrofale boligforhold. Selvom de kan forekomme os meget spartanske i dag, så var her i hvert fald rigeligt med lys og luft. På grund af boligmanglen kunne der let dispenseres fra de få byg­ ningsbestemmelser, der fandtes. Byggerestriktionerne tog især sigte på brandfaren i byen - et naturligt hensyn, når man tænker på de brand­ katastrofer, som København havde oplevet i 1728 , 1795 og sidst i 1807 ved byens bombardement. 1852 nedsattes en kommission, som fremkom med en midlertidig boliglov i 1854 . Man var klar over, at det hastede efter at have oplevet koleraepidemien og set resultatet af spekulationsbyggeriet på broerne. Den endelige boliglov af 17 . 3.1856 blev grundlaget for byens senere byggeri. Denne lov kunne ses som en begrænsning af tidens liberale politik. Den stillede nogle mindstekrav til forbedring af middelklas­ sens og de fattiges boliger, som medførte en forbedret bygningskvali­ tet, hvorved også brandfaren formindskedes. Vigtig var lovens hånd­ hævelse ved bygningsinspektører. Desværre tillod man stadig en ringe afstand mellem bygningerne, som ofte havde en kaotisk placering med sammenblanding af beboelse og værksted. Kravet om brandmure op­ retholdtes og resulterede i en ensidig belysning af lejligheden samt mu­ lighed for at klemme et ekstra udhus ind i den allerede overfyldte gård. Trods lapperier på denne boliglov i 1871 , 1875 og i 1878 var det først i 1918 , at en rimelig boliglov så dagens lys. I anden halvdel af 1800 -tallet iværksattes en vældig byggeaktivitet i København, hvor modstridende synspunkter gjorde sig gældende: bo­ liger til den hastigt voksende befolkning, rekreative områder som par­ ker og ikke mindst æstetiske hensyn til bybilledets monumentalitet - noget som dengang karakteriserede en moderne storby. Dertil kom det økonomiske aspekt, som så fordele i tæt bebyggelse på den ene side og 137