HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Knud Prange

( 1972 ), og »Frederiksstadens første borgerhuse og deres placering« er skildret af John Erichsen ( 1971 ). Det seneste anlæg, der er behandlet, er »Kronprinsessegade« (Torben Ejlersen, 1976 ), en undersøgelse som ikke mindst er interessant ved at den søger at foretage en social grup­ pering af gadens indbyggere. Det er en indfaldsvinkel som nok med held kunne overføres til andre kvarterer og gader - for exempel bro­ kvartererne, som desværre slet ikke er blevet behandlet i disse årgange af Historiske Meddelelser. Man mærker heller ikke meget til at en væsentlig del af København er dækket af villakvarterer; både arkitek­ turhistorikere og socialhistorikere måtte kunne få noget spændende ud af dette emne. Til byggeri i København kan man endvidere regne byens fæstning. Den ældre del, fra svenskekrigens tid, som fik så stor en betydning for byens skæbne og udvikling, er behandlet af Thøger Bang ( 1959 ) og provisorieårenes anlæg af A. N. Hvidt ( 1964 ). Ser man på de behandlede bygningers alder, er det let at mærke, hvor forfatternes kærlighed ligger. Middelalderen og 1500 -tallet er stort set ubehandlede, mens tyngdepunktet ligger i 1600 -årene der tegner sig for lige så mange sider som de to følgende århundreder til­ sammen. Ser man bort fra de huse hvis skæbne er fulgt til nutiden, så er dette århundrede unægtelig stedmoderligt behandlet. Rådhuset fra 1905 er den nyeste af de behandlede bygninger. Der er også en anden ting man kan undre sig lidt over. Husene er først og fremmest betragtet som bygninger, det er langt fra i alle artik­ lerne man får en fornemmelse af at de også har været boliger, hvor der har levet mennesker; boligindretning og det liv der har udfoldet sig bag murene bliver sjældent beskrevet. Husene bliver ofte til kulisser. Nu kunne disse temaer jo være taget op under gruppen kultur­ historie og kunst, som figurerer som nummer to på emnelisten. Et par artikler kan da også nævnes. På grundlag af regnskaber får man et for­ trinligt indblik i »Et københavnsk borgerhjem i første halvdel af det 19 . århundrede« (Sigurd Jensen, 1974 ), og et dødsboskifte fra 1757 fører os inden for dørene hos »Kongelig flådemaler Andreas Nielsen Bergsøe« (Bent Bergsøe, 1977 ). Meget fra gruppen kulturhistorie fal­ der i en række mindre afsnit: lidt om skoleforhold, lidt om »Gamle færdselsregler« (Kristian Hvidt, 1968 ), »De københavnske sporvejes første epoke« (Sven Røgind, 1964 ) og om politiets forhold. Et par

1 2