HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Vibeke Petersen og Inga Christensen

storby blev grundlagt i de år. Man fik visioner og drømme og oriente­ rede sig om, hvad der skete i de andre europæiske store byer. Tidens løsen var passager/basarer. I Paris kunne man allerede i 1820 ’rne se sådanne passager. Det var glasoverdækkede, marmorbeklædte gange med elegante butikker, hvor man solgte luksusvarer.8Industriforenin­ gens argument for en basar i København var hensynet til den natio­ nale industri. Basaren var først tænkt placeret dér hvor Bredgade munder ud i Esplanaden, men dette blev ikke til noget, da flere mente, at det var for afsides. Industriforeningen satsede så på Peder Madsens Gang-området, hvorom der i forvejen var debat. I 1846 ud­ færdigede arkitekterne G. F. Hetsch, J. D. Herholdt og H. C. Stilling arkitekturprojekter til en basar omkring dette sted. En elegant glas­ arkade skulle erstatte Peder Madsen Gangens slum. Det store inter­ nationale vingesus skulle lægge sig over armoden, som havde den aldrig eksisteret. Hetsch’s passage skulle gå fra Østergade og munde ud i hjørnet af Grønnegade/Ny Adelgade. En centralhal var placeret i midten af passagen. Stillings passage var en glasoverdækket 4 -etagers butiksarkade, som gik fra Østergade og som i et knæk, hvor en centralhal var placeret, drejede ud i Ny Adelgade. Herholdts projekt drejede sig ikke om Peder Madsens Gang-området, men om Kristen Bernikowsgade/Østergade/ Pilestræde og Antonigade.9Ingen af disse stortanlagte prestige-projek­ ter blev til noget, og Peder Madsens Gang-området forblev slum. Ideen i Hetsch’s, Stillings og Herholdts projekter faldt helt i tråd med Dagbladets forslag fra september 1871 . Dette forslag blev ikke umiddelbart taget op, idet der allerede i november 1871 kom helt kon­ krete planer frem med malermester Riises tilbud til kommunens fæl­ lesudvalg. Riises plan gik ud på at forandre Peder Madsens Gang til en 20 alen bred gade og bebygge den. »Dette skal ske ved Benyttelse af de to af et Interessentskab kjøbte Ejendomme paa Østergade samt de af samme kjøbte Huse paa den vestlige Side af Strædet, om hvis Overdra­ gelse Entrepreneuren har erhvervet Tilsagn af Ejerne. Ejendommene paa den østlige Side skulle exproprieres, og Entrepreneuren har erhvervet Tilsagn om en Del af Hotel d’Angleterres Have, ifald den behøves til Gadens Udvidelse«.10 Medens forhandlingerne mellem Riise og fællesudvalget stod på, havde udvalget i januar 1872 modtaget et andet tilbud fra murerme­

142