HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Stuktiden ster Wienberg, hvis projekt blev vedtaget i september 1872.11 Dette medførte, at Riise sendte et brev til Fædrelandet, som var stilet til for­ manden for borgerrepræsentationen H. H. Kayser. Riise beklagede sig over, at Wienberg var blevet foretrukket frem for ham, da Wienbergs projekt stort set var identisk med hans eget, »og at Afvigelsen mod Grønnegade ikke er større, end at den med Lethed kunde have været ændret, naar Udvalget, efter Modtagelsen af min sidste Skrivelse, havde beæret mig med en Konference«.12 At sagen ikke var så enkel, at der var meget større projekter igang i kulisserne end Riise med sin bedste vilje ville kunne fatte, begyndte at gå op for offentligheden, da Fædrelandet den 5 . november 1872 med­ delte, at en »Ryggeforening« var dannet af forskellige formuende mænd, hvis hensigt det var at bebygge Peder Madsens Gang. Bygge­ foreningen var »Det Kjøbenhavnske Byggeselskab«. Med dette foreta­ gendes indtrædelse på arenaen kom der for alvor gang i saneringen. »Det Kjøbenhavnske Byggeselskab« - saneringen Den 2 . november 1872 stiftede C. F. Tietgen »Det Kjøbenhavnske Byg­ geselskab«, som han selv blev formand for. C. St. A. Bille, der samme år var fratrådt stillingen som redaktør på Dagbladet blev direktør for foretagendet. Arkitekt F. Meldahl blev tilknyttet byggeselskabet som bygningskyndig og kunstnerisk konsulent.13 Dannelsen af byggeselska­ bet var sket ud fra ønsket om mere direkte at være med til at styre bebyggelses-udviklingen. Byggeselskabet ville forebygge, at bebyggel­ sen af København skete på samme måde som tidligere i Blågårdskvar­ teret og på Gammelholm. Senere udtalte Tietgen, at »Da der blev tale om Omdannelsen af Peder Madsens Gang, traadte Selskabet til, da det indsaa, at der maatte en kraftig Haand til at tage denne Sag for«.14 Andre steder i Europa kunne man se lignende byggeselskaber skyde op og få afgørende betydning for 1800 -tallets nye bybebyggelse. Blandt andet i Paris, hvor et privat byggeselskab »Compagnie immo­ bilière de Paris« opkøbte flere områder, for derefter at rejse nye be­ byggelser. Blandt andet opførte dette byggeselskab bygninger ved Rue de Rivoli, ved Avenue des Champs Elysées, rundt om det nye opera­ hus ved Rue Lafayette, Hotel du Louvre og det berømte Grand Hotel.15 Også i Wien og Berlin eksisterede byggeselskaber, som kom 143