HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Vibeke Petersen og Inga Christensen

til at præge den nye bebyggelse i byerne. »Det Kjøbenhavnske Bygge­ selskabs« kendskab til disse udenlandske byggeselskaber fremgik af et brev fra Bille til Tietgen, hvor Bille bad Tietgen om at skaffe ham oplysninger om eksisterende byggeselskaber i Berlin. Det var bl.a. statutter, planer og tegninger Bille ville have, navnlig fra et byggesel­ skab, der hed »Central Bau Verein«. Det samme bad Bille en hr. Falke om, vedrørende Wien.16 I januar 1873 blev byggeselskabets egentlige plan med området offentliggjort i Fædrelandet. Byggeselskabet ønskede en 20 alen bred gade fra midten af Peder Madsens Gang og ud til Kongens Nytorv. Dette krævede, at Hovedvagten blev fjernet.17 Planen viste sig at være identisk med Dagbladets forslag fra september 1871 . Forslaget havde som tidligere nævnt rod i Hetsch’s, Herholdts og Stillings arkitektur­ projekter fra 1846 . Billes og Meldahls deltagelse i byggeselskabet tyde- liggjorde Dagbladets rolle i saneringen af Peder Madsens Gang­ området, da Bille på det tidspunkt var redaktør på avisen. Dagbladets efterlysning af en Haussmann i dansk format var højst sandsynlig møntet på Meldahl. Det var hans tanker vedrørende byplanlægnin­ gens æstetik, der kom til udtryk i Dagbladets forslag. Kardinalpunktet i Byggeselskabets plan var Hovedvagten, som man ønskede fjernet for at kunne få den nye gade til at mødes med Ny Adel­ gade i Kongens Nytorv. Dette indebar, at byggeselskabet købte byg­ ningen. Allerede i starten af november 1872 havde Meldahl da også undersøgt mulighederne for at købe Hovedvagten, der var et rege­ ringsanliggende. Meldahl konstaterede, at »Der er altsaa al Rimelig­ hed for at Sagen om Salget kommer for Rigsdagen og sker det, da vil Folkethinget vistnok sige nei. Hvad gjør vi saa?« Meldahls forslag til Tietgen var »Kan man faae Haffner og Krieger til at handle ligesaa freidigt her som i Refshale-sagen. . . . men der maae og bør handles paae lignende Maade og itide«.18 Samme dag som Meldahl skrev til Tietgen var Bille ligeledes ude i ærinde angående Hovedvagten. I sit brev til Tietgen fortalte han, at han havde talt med justitsminister C. E. Fenger, og at denne mente, »at Krigsministeren ikke behøver Rigsdagens Samtykke til Afhændelsen af Hovedvagtbygningen, naar denne sker saaledes, at de nye Vagtlokaler indrettes uden Udgift for Statskassen«. Bille påpegede over for Tietgen, at »Fenger kunde an­ modes om at tale til Krieger og vinde denne for Opfattelsen. De maa

14 4