HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Stuktiden kunne faae Bugt med Krigsministeriet, hvor jeg forresten skal søge at virke underhaanden«.19 Dette lykkedes for Bille. I et brev til Tietgen den 12 . 11.1872 meddelte Bille, at han havde skaffet sig »Allierede« i ministeriet, der vurderede Hovedvagten til »15 å 20.000 Rdl. for en god Pris«. Malermester Riise, hvis projekt angående Peder Madsens Gang-området ikke blev til noget, dukkede igen op omkring Hoved­ vagtsagen. Bille orienterede Tietgen i samme brev om, at »Riise efter Haffners Sigende har budt 40.000 Rdl.«, og derfor foreslog Bille Tiet­ gen følgende: »Kan De ikke faae Fenger til at tale med Krieger og for- maae Denne til atter at virke paa Haffner, som er grusom angst for at gaae udenom Rigsdagen . . .«.20Den 2 1 . 11.1872 oplyste Bille Tietgen om, at »Jeg talte igaar med Krigsministeren om Hovedvagten. Han lovede mig at skaffe definitiv Beslutning, om Reg. troer at kunne sælge uden Rigsdagens Samtykke eller ikke. Skal Fenger virke paa Krieger, er Øjeblikket altsaa nu kommet«.21 Sagen omkring Hovedvagten lyk­ kedes for Byggeselskabet, som købte bygningen for 35.000 rdl. i juni 1873.22 Muligheden for den tværgående gade fra Peder Madsens Gang til Kongens Nytorv var nu tilstede. I januar 1873 havde byggesel­ skabet, med offentliggørelsen af dets plan i Fædrelandet, tilbudt kom­ munen den nye gade mod at få frie hænder til at bebygge grundene, »saaledes som det finder det mest tjenligt, dog under Overholdelse af Byggeloven, men uden at være bundet af den tidligere Plan« (Wien- bergs plan).23 I et brev til byggeselskabets bestyrelsesmedlemmer december 1873 opsummerede Bille, hvor langt byggeselskabet var kommet i sine pla­ ner. Alle ejendomskøb var nu ordnet. De sidste lejere ville fraflytte oktober 1874 . Kommunens tidsfrist overfor byggeselskabet var, at den udvidede Peder Madsens Gang skulle være færdig bebygget 1 . januar 1878 , men byggeselskabet mente, at dette kunne lade sig gøre allerede til 1 . januar 1876.24 Ny Østergade og Hovedvagtsgade Meldahls rolle som byggeselskabets konsulent kom til at sætte sine tydelige spor fra 1874 , hvor planer og facader blev udfærdiget. Byggeselskabets udkast til den nye bebyggelse viste overskuelighed og homogenitet i grundplanernes udformning. Projektet var delt op i 3 13 145