HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Stuktiden den påtænkte ombygning og udvidelse af hotellet, hvor en glasdækket gård var essensen af det nye i planerne. Bygningskommissionens ind­ vending var, at en glasdækket gård blev regnet for bebygget areal. Den krævede derfor et ubebygget areal som gårdsplads for at skabe lys og luft. Bille argumenterede udfra, at det var et hotel og ikke en almindelig beboelsesejendom, at det jo var i byggeselskabets egen interesse at sørge for så god en ventilation som mulig, da den glasdæk­ kede gård skulle tjene som opholds- og promenadested for hotellets gæster, og at der »Overalt i Verden, fortrinsvis i de store Stæder opfø­ res nu Hoteller med saadanne lukkede Glasgaarde, og selv Byggelove, der ere strengere end vor . . . have ikke forhindret deres Anlæg. Exem- pelvis skal jeg her kun henvise til Grand Hotel du Louvre og Grand Hotel i Paris, Grand Hotel i Wien, Grand Hotel Ungaria i Pesth og endnu flere. Et Hotel, som manglede denne glasdækkede Gaard, vilde ikke kunne gjøre Krav paa at kaldes af første Rang, og et saadant er det, det Kjøbenhavnske Byggeselskab ønsker at bringe til Veje her i Kjøbenhavn«.26Byggeselskabet fik dispensation fra byggeloven og den glasdækkede gård var en realitet. Hotellet stod færdig i slutningen af 1873 . Og et af borgerskabets mål - et hotel, der kunne gøre krav på et internationalt niveau - var nået. Dette skyldtes mer end nogen anden Meldahl, der som bygningskyndig og kunstnerisk konsulent havde haft overopsynet med hotellets udformning. Noget som selvfølgelig lå i Meldahls job for byggeselskabet, men så absolut ikke indebar, at hotellets mondænitet, dets ydre og indre udformning var så inter­ national i sin stil. Det var tidens (Meldahls) krav til et moderne hotel, hvis formsprog måtte appellere til enhver international turist, der vid­ ste hvad god smag var. Udover hotellet var byggeselskabets intentioner at opføre mondæne beboelsesejendomme med butikker forneden i det gamle Peder Mad­ sens Gang-område. Det var helt i tidens smag og en værdig nabo til Østergade. Et mønster, der kunne ses bl.a. i Paris, Wien og Berlin, hvor disse mondæne beboelsesejendomme, som regel i 6 eller 7 etager, rejste sig langs de nye brede gader. Stueetagen var indrettet til fashionable butikker med meget store vinduer, som næsten gennem­ brød bygningens fundament - en glasarkade, der blot ikke var over­ dækket. Tegningerne til Ny Østergade/Hovedvagtsgade/Ny Adelgade (blok 147