HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Historiske Meddelelser om København 1957-1981 artikler kan fortjene at blive trukket frem, fordi de trods emnernes måske lidt kuriøse karakter dog har perspektiv - og så er de så godt skrevet. »En københavnsk postmesteravis fra det 18 . århundrede« (Sigurd Jensen, 1977 ) handler om en række håndskrevne nyhedsbreve som giver temmelig gode oplysninger om hvad man talte om i byen i 1788 - 90 . Det kan ellers være svært at få den slags at vide, og noget lig­ nende gælder artiklen »Det Elfenbeenske Societet« (Sigurd Jensen, 1961 ). Navnet hentyder ikke - som man måske kunne tro - til et kom­ pagni for handel på Afrika, men til en fortegnelse fra 1750 ’erne over 400 giftefærdige piger med en karakteristik af deres åndelige og legemlige egenskaber, samt deres fædres formue. Der er senere kom­ met endnu en artikel om dette societet ( 1970 ), hvor Bent Bergsøe har indkredset forfatteren til den anonyme fortegnelse. De to største undergrupper - hver på hen ved en tredjedel af kultur­ historiens 517 sider - behandler henholdsvis foreninger og kunst. Den største af artiklerne er Frank Jørgensens om »Københavnske forenin­ ger 1820 - 48 « ( 1957 ), og ved siden af den står »Københavnere og søn­ derjyder, hovedstadens grænseforening i 10 år« (Harald Jørgensen, 1979 ) og Arne Sundbos tidligere nævnte om Historiske Meddelelsers første 50 år. Alt i alt nok en beskeden afspejling af byens foreningsliv gennem flere århundreder. Det samme lidt blege indtryk får man, når man ser på de 6-7 artikler der behandler hovedstadens kunstliv. Selv om København ikke altid har været eller er centrum for dansk littera­ tur, malerkunst, teater og musikliv, så har her dog bestandig været en stærk koncentration af skabende og udøvende kunstnere, af teatre og museer. Det mærkes ikke rigtig i Historiske Meddelelser. 3 mindre artikler behandler spredte episoder af Det Kongelige Teaters historie (H. Valeur Larsen, 1965 ; Erik Rafn, 196 og Elin Rask, 1976 ), mens Kaj Nielsen har behandlet »Theatret i Kannikestræde »Kalkeballen’s« historie« ( 1977 ). Erik Rafn har skrevet »Lidt om Thorvaldsens maleri­ samling« ( 1972 ) og givet »Træk af koncertlivet i København 1839 - 41 « ( 1975 ). En artikel af speciel art er Sigvard Skovs behandling af »Københavns Belejring i litteratur og kunst« ( 1959 ). Man kunne så tænke sig at byens kunstnere var behandlet under personhistorie. I de amtshistoriske årbøger er dette emne traditionelt meget fyldigt behandlet; det er ikke usædvanligt at fra en fjerdedel til hen imod halvdelen af årbøgernes indhold handler om personalhisto­

13

2