HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Stuktiden Dahlerup og Ove Petersen i Ny Østergade selvstændigt havde udfor­ met deres projekt, ganske vist i sidste ende med Meldahls billigelse. I 1876 stod alle de opførte bygninger færdige. Hermed var det areal, som byggeselskabet erhvervede sig, påny blevet bebygget, men i en ganske anden stil end det gamle. Byggeselskabet erhvervede 29 ejendomme, og ud af disse kom 12 sammenhængende ejendomme med 16 numre/opgange. De enkelte bygninger var større og det samme var lejlighederne på 4 , 5 , 6 og 7 værelser foruden pigeværelse. En anden social klasse var flyttet ind efter fattigdommen. De nye beboere harmonerede betydelig bedre med borgerskabets forestil­ linger om, hvad der var sundt og moralsk bedst for dets øjne. Det uanstændige kvarter var blevet anstændigt. Samtidig kunne de nye beboere jo også gøre brug af de mange elegante butikker, der kræ­ vede, at folk havde en vis standard især i pekuniær henseende. Voldterrænets frigivelse til beboelse Trods stor byggeaktivitet på arealet mellem søerne og Jagtvejen ved annullering af demarkationsservitutterne i 1852 steg grundpriserne støt både her og inden for voldene. Herved blev militæret opmærksom på en mulig fortjeneste i forbindelse med sløjfningen af det egentlige voldterræn inden for søerne, hvorfor man nedsatte Sløjfningskommis­ sionen af 8 . 9 . 1859 . Denne skulle også udarbejde en byplan for områ­ det, da man ville undgå den grove arealudnyttelse, som tidligere var blevet broområdet til del. Efter et par måneder fremkom kommissio­ nen med en betænkning, hvor man foreslog ekspropriering af de pri­ vate grunde på fæstningsterrænet til fordel for en samlet byggemod­ ning. Bebyggelsen skulle tage behørig hensyn til både lys og luft. Man regnede med en udbygning af arealet i løbet af 30 til 40 år. Forslaget forkastedes dog af Rigsdagen i 1860.32 Arkitekt Meldahl viste sagen interesse i 1864 , men afvistes af Krigs­ ministeriet. Allerede året efter fik Kunstakademiet med Meldahl imid­ lertid mulighed for at udtale sig om en ny betænkning fra Sløjfnings­ kommissionen af 2 2 . april. Kunstakademiet udtalte, at kommissionen ikke tog tilstrækkelige sanitære og skønhedsmæssige hensyn, ligesom den havde negligeret fremtidige fordringer i form af et større grønt område. Her burde være plads til alle samfundsklasser, og udparcel- 151

Made with