HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Stuktiden måtte ses på baggrund af, hvad der fandtes af frie arealer såsom gårdsplads, gader, parkområder etc. Han nævnede, at der i Køben­ havn var 22 boligkaserner med indtil 18 mennesker pakket sammen på 100 kvadratalen, hvad der resulterede i stor dødelighed. Wilkens fremførte: »- eller mon det skulde være af Lyst til Selskabelighed at flere Familier have pakket sig sammen i eet Værelse, adskilte ved Kridtstreger, som de maae banke Børnene til ikke at overskride? Nej, det er først naar hver Qvadratalen er blevet en Gjenstand af Værdi, at en saadan Sammenstuvning af Mennesker som af Qvæg . . . kan trives . . . som en rigelig lønnende Industri«. Wilkens fremhævede, at vold­ terrænet skulle skaffe byggegrunde og salget finansiere en ny frem­ skudt befæstning.35 Wilkens plan viser et smalt grønt bælte omkring den gamle bykerne. Kastellet er inddraget i et skakbræt af gader, hvor der tages passende hensyn til grundenes dybde. Et 500 alen bredt bælte mellem den gamle og ny bydel var for bekosteligt, ligesom han noget ulogisk anså det for »sanitært uhensigtsmæssigt«. I 1857 var C. Seidelin fremkommet med et forslag, som havde mange lighedspunkter med et samtidigt konkurrenceforslag til Wiens befæstningsnedlæggelse med store pladser og boulevarder. Også Sei­ delin nedlagde kastellet, men ønskede desuden en promenade langs søerne, som gav rig mulighed for en fri luftpassage - af vigtighed for sundheden og forskønnelsen. Voldterrænet skulle i løbet af 45 år skaffe plads til 90.000 mennesker. Efter Seidelins beregninger ejede staten over halvdelen af det beboelige areal, kommunen og private resten.36 På mange måder lignede Meldahls plan i Illustreret Tidende Seide­ lins bl. a. på de brede boulevarder. Meldahls søgade fulgte dog det na­ turlige terræn med knækket ved Østersøgade, og han førte Østerbro­ gade lige igennem ved blot at skære et hjørne af Kastellet, som ellers bevaredes. Han udtalte: »Enhver plan, der duer noget, ser ud, når den forelægges, somom ethvert barn kunne have lavet den«.37 Mel­ dahls brede parkbælte ses ikke hos Seidelin, men det ses i kommunens plan fra 1866 , som må være udarbejdet før Meldahls. Kommunen sva­ rede her på forslaget fra Sløjfningskommissionen og fremførte, at selv­ om det brede parkbælte betød byggegrunde for 15.000 mennesker, mente man ikke arealet ville være udbygget de næste 100 år. Kommu­ nen ville gerne overtage hele fæstningsterrænet, da man havde mulig­ 153