HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Vibeke Petersen og Inga Christensen

hed for ekspropriering og derfor havde udarbejdet en samlet plan. Staten indvilligede i dette mod et vederlag på 360.000 rdl., som skulle afdrages over 10 år. Efter at dispositionsplanen var stadfæstet af kon­ gen overtog kommunen 10 . 6 .1870 hele arealet samt økonomiske for­ pligtelser, der fik konsekvenser for byplanen. De store linier bevaredes i kommunens dispositionsplan fra 1872 som angivet af Meldahl. Staten forlangte 300.000 kvadratalen udlagt til parkområde, men kommu­ nen gennemførte det dobbelte. Et gennemgående parkbælte, som foreslået af Meldahl, kunne politisk ikke realiseres, ligesom bestræbel­ serne for en samlet byplan måtte opgives. Beboelsesområder udparcel - leredes så fortjenesten blev størst mulig - dog uden at gå imod bolig­ loven af 1856 , som var gældende for området.38Tidens politiske klima - liberalismen - tillod ikke indgreb i den private ejendomsret. Private grundejere af arealer på fæstningsterrænet blev pålagt en afgift for afløsning af demarkationsservitutten,39 men ekspropriering kom ikke på tale. Der blev i stedet gennemført en successiv afhændelse af fæst­ ningsterrænet, hvor kommunens som før statens fortjeneste kom i før­ ste række. Det ensartede præg kvarteret omkring Søtorvet fik, skyldtes for en stor del, at bebyggelsen i alt væsentligt skete 1874-81 - altså en kort, men hektisk byggeperiode. I november 1872 nedsatte kommunen et fællesudvalg, som skulle varetage den egentlige afvikling af fæstningsterrænet. Bille havde i borgerrepræsentationen anmodet om en hurtig afgørelse i sagen, lige­ som Meldahl havde spurgt forsamlingen, hvilket areal man ville kon­ centrere sig om først. Området omkring det kommende Søtorv blev det første som skulle gøres klar til udstykning.40Afgørelsen faldt kort tid efter oprettelsen af Det kjøbenhavnske Byggeselskab den 2 . novem­ ber 1872 . 1856 Det kjøbenhavnske Byggeselskab opførte Søtorvskomplekset i perio­ den juli 1873 til oktober 1876 med arkitekt Meldahl som bygningskyn­ dig konsulent og arkitekterne Vilh. Petersen og Ferd. Jensen som dag­ lige ledere af byggeriet. De fire beboelsesejendomme blev anlagt sym­ metrisk omkring Frederiksborggades udmunding i torvet. Det drejede sig om store, rummelige lejligheder i 4 til dels 5 etager, som indram­ Søtorvets opførelse under indflydelse af byggeloven

154