HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Stuktiden mede torvet med deres gråpudsede facader, der var stærkt dekorerede og kronet med kupler og spir - repræsentanter for tidens herskabelige lejlighedsbyggeri på det frigivne fæstningsterræn. Som konsulent for byggeselskabet skulle Meldahl bl. a. forestå byg­ geledelsen og udarbejde planer og beregninger for nye foretagender. Derfor må man formode, at tegning samt plan i Illustreret Tidende 2 . 8.1874 må være hans værk, hvorimod projektets udførelse var over­ ladt de to andre arkitekter. Vilh. Petersen var kun 3 år yngre end Mel­ dahl, som livet igennem satte stor pris på hans hjælp og støtte. I 1860 ’erne var Vilh. Petersen på studierejse rundt i Europa. I Firenze modtog han æresmedalje for et udkast til domkirkens facade og må under sit ophold der have erhvervet sig en stor kunsthistorisk viden om denne smukke renæssanceby. I Paris så han Operaen og Hittorffs »Gare du Nord« under bygning og udtalte: »Storartede Byggeforeta­ gender, som med Tiden vil gøre Paris til Europas skjønneste By«. Altså kendte han denne by under forvandling og havde således forudsætnin­ ger for at forstå Meldahls tanker og visioner.41 Man må derfor antage, at den kunstneriske udformning af projektet må tillægges ham, hvor­ imod Ferd. Jensen var mere teknisk end kunstnerisk medarbejder, da han fungerede som lærer ved Kramps tekniske skole. Hvor Vilh. Peter­ sen i en årrække var bygningsinspektør og senere titulær professor, så beskæftigede Ferd. Jensen sig mere med det praktiske boligbyggeri - foruden i København også nogle år i Hamborg. Som ansvarlig for Søtorvskomplekset ansøgte Det kjøbenhavnske Byggeselskab ved Vilh. Petersen og Ferd. Jensen den 2 2 . juli 1873 om dispensation fra boligloven af 1856 . Ansøgningen var stilet til Byg­ ningskommissionen, som havde ansvaret for, at loven blev hånd­ hævet. Af korrespondancen mellem disse to instanser viser der sig nogle tendenser, som er karakteristiske for tiden: Byggeselskabet ansøger om tilladelse til »at forhøje Facademuren over Tagbjelkelaget med 2 Alen Trempelmur«. Den tilladte bygnings­ højde var 25 alen, men kunne forøges med 2 alen, hvis tagets rejsning reduceredes. Paragraffen blev benyttet overalt i byen og resulterede i de stærkt fremtrædende kviste, som gav mulighed for en ekstra etage til beboelse. Iflg. Byggeselskabets ansøgning havde Søtorvet kun »til­ dels« 5 etager. Beboelsen i kvistetagen var hovedsagelig under de for- 155