HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Knud Prange

rie. På den baggrund er det bemærkelsesværdigt at gruppen først op­ træder som nr. 7 (regnet efter sidetal) på emnefordelingen for Histori­ ske Meddelelser. Her er der dog god grund til at gøre opmærksom på, at det er meget svært at afgrænse emnet. Der er en mængde artikler hvor personer spiller en væsentlig eller endog central rolle, uden at det vil være rimeligt at karakterisere disse artikler som personhistorie. Det gælder for exempel Gustav Albecks artikel om »Absalons eftermæle« ( 1967 ). Den handler nemlig ikke først og fremmest om personen Absa­ lon, men - som undertitlen lyder - om »nogle træk af hans »mytes« historie«. Heller ikke Johan Jørgensens to store artikler om »Patriciat og enevælde« (1963 og 1964 ) er regnet med. De indeholder ganske vist en fylde af personhistorie, men det er næppe den side af emnet der har fået forfatteren til at skrive artiklen. Hans ærinde var at belyse hvordan det gik borgerstanden efter at den havde været kongens for­ bundsfælle ved enevældens indførelse i 1660 . Så skulle Sigurd Jensens 3 artikler om borgmestrene Fenger, Borup og Hedebol ( 1967 , 1976 og 1979 ) måske snarere være regnet som personhistorie, omend den første har undertitlen »træk af københavnsk kommunalpolitik i 1870 ’erne og 1880 ’erne«. På den anden side kunne noget af det, som her er talt med, lige så godt være anbragt i en anden gruppe. Det gælder for exempel Harald Jørgensens skildring af »Retssagen mod slagtermester Daniel Kyse 1771 - 77 « ( 1980 ), som udmærket kunne grupperes som retshistorie; og »Ditmer og Johan Bøfke, to københavnske kræmmere fra enevældens tid« (Johan Jørgensen, 1961 ) er selvfølgelig også et bidrag til handelens historie. Selvom man opfatter udtrykket personhistorie så bredt som over­ hovedet muligt, så får gruppen dog på langt nær en så dominerende placering, som den har i de amtshistoriske årbøger. Man kunne fristes til at tro, at det er udtryk for en redaktionel linje. Det kan i hvert fald ikke skorte på emner; Københavns historie er fuld af væsentlige og farverige skæbner, som nok kunne friste til en levnedsskildring. Ser vi på de 14 artikler der er anbragt i gruppen, adskiller person­ galleriet sig også stærkt fra det vi møder i de amtshistoriske årbøger. Der kan man nemlig vente at op til en tredjedel af artiklerne handler om præster eller lærere. Her er der 4 ret små artikler om diverse embedsmænd (byfoged, toldbetjent, rådstuearkivar og mineralinspek­

14

Made with