HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Stuktiden På tegningen i Illustreret Tidende fremtræder de 4 beboelsesejen­ domme særdeles dekorative ved stueetagens rustificerede cementpuds på soklen - gennembrudt af store butiksruder og symmetrisk anbragte indgangspartier. Korintiske pilastre sammenholder 1 . og 2 . etage, som foroven afsluttes af en kraftig kordongesims. Joniske pilastre adskiller 4 . etages vinduer, og facaden afsluttes af en stærkt profileret tagge­ sims. Vertikalt deles facaden af en bred midtrisalit og smallere enderi- salitter, som næppe springer frem foran facaden, men alligevel virker dominerende, da de gennembryder taglinien med deres konvekse og konkave afslutninger kronet af et støbejernsgitter. Balkonerne over 2 . sals vinduer forøger denne virkning. De to flankerende bygninger har samme grundlæggende facade­ skema, men er trukket noget frem mod søerne og danner med deres afskårne bygningshjørner 2 af pladsens 6 sider. Disse hjørner er mar­ keret med 4 spir, som forøger bygningens vertikale virkning.

Etageplan for m atr. nr. 142-43 i Nørrevold kvarter, 1876. (Københavns kommunes bygge- og boligdirektorat).

Made with