HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Stuktiden

nutidens øjne ville være temmelig håbløs. Det samme er tilfældet med lejligheden mod Gothersgade, hvorimod matr. 143NV mod Østersø- gade giver mulighed for den konventionelle løsning med 2 kabinetter omkring en 3-fags stue - oval spisestue klemt inde i hjørnet - en lang, mørk gang langs brandmuren - indirekte belyst fra soveværelserne. En symmetri, som man gav afkald på, hvis det var mere praktisk. Dette ses også klart i den centrale lejlighed matr. 128NV, hvor man skal skaffe plads til både spisestue og dagligstue ud til torvet. Verdens­ hjørnerne er uden betydning i forhold til en monumental placering langs torvet. At lægge inferiøre rum mod gården forekommer indly­ sende, når man betænker, hvad denne skal indeholde iflg. ejendoms­ vurderingen: »I Gaarden, som er brolagt, er en grundmuret eenetages Staldbygning til 3 Heste og Vognremise . . . et Latrinhuus i 3 afdelin­ ger af Træ med Zinktag, et Pissoir af Træ, en frostfri Vandopstander, en Gødningsgrube og en Cloakledning - mod Naboejendommen et Plankeværk«. Lejlighederne havde et lille kloset, men kun til brug for herskabet, må man formode. Stuernes indretning lod sig ikke væsentligt genere af de mange dør­ åbninger, da den centrale siddegruppe var trukket midt ud på gulvet under loftslampen omkring bordet med lysedugen. Andre møbler stod langs væggene, dog tit med den polstrede sofa på skrå i hjørnet. Frem­ for alt vil vor tid nok hæfte sig ved den overdådighed af nips på hyl­ der, borde og etagerer samt viftepalmer, fotografier - anbragt hvor der var den mindste smule plads - en slags »horror vacui«. Egentlig betegnende for en tid, som overtog fortidens stilelementer uden nogen dybere forståelse og derfor sikrede sig lidt af alt. Stilmæssige forbilleder for Søtorvet Betoningen af helheden i bygningskomplekset, som synes at under­ ordne sig det fint regulerede gadenet, havde sit forbillede i Paris, hvor den forlængede Rue de Rivoli (1851-55) fik betydning for etagebygge­ riet i Europa, efterhånden som man besluttede sig for at sløjfe befæst­ ningsvoldene om byerne. I denne gade florerede det private boligbyg­ geri med forretninger i stueetagen og brede indgangsporte - et byg­ geri, som syntes at fortsætte i det uendelige med sit ensartede facade­ skema. 163