HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Vibeke Petersen og Inga Christensen

Arkitekt Meldahl havde 1857 været på studietur i Paris 7-8 uger, hvor Haussmann var i gang med byens ombygning. Haussmann øn­ skede en sammenhængende by, som var let at komme rundt i og samti­ dig gav ordensmagten mulighed for bevarelse af ro og orden i tilfælde af optøjer, ligesom man ønskede at forhøje den sanitære standard. Haussmann gjorde brug af en klassisk byplan, måske tydeligst i de 6 boulevarder, der strålede ud fra Operapladsen, hvor operaen i sig selv er et monument for tiden. Dog syntes boulevarderne i Paris - ofte kan­ tede af træer - at dominere på bekostning af bygningerne. Dette var noget Meldahl fremhævede i 1865, da Akademiet kommenterede et forslag om Københavns udvidelse .44 Denne culte de l’axe var en arv fra renæssancen og dens byanlæg, som inspireredes af Vitruv - måske tydeligst udtrykt i Piazza del Popolo i Rom, hvor gadenettet siden middelalderen startede ved by­ porten og senere videreførtes i lange, lige gader - uden hensyn til ter­ rænet, som udtryk for den pavelige magt. Piazzaen blev således en forplads til Rom med sammenløb af 3 betydelige gader i torvet, hvor Rainaldis tvillingekirker markerede den festlige og pompøse indgang til byen. Denne »gåsefod« genfinder man i Frederiksborggades, Ven­ dersgades og Gothersgades sammenløb i Søtorvet, som ligeledes skulle danne optakt til byen. Ansøgningen til Bygningskommissionen an­ førte: ». . . at de særlige, stedlige Forhold her frembyder saa over­ ordentlig heldige Betingelser for en saadan Bebyggelse paa et Terrain, der ved sin Beliggenhed og Størrelse saa fortrinlig egner sig til Gjen- nemførelsen af et architektonisk Hele, der kan blive en Prydelse for Adgangen til en Hovedstad som Kjøbenhavn.« Monte Pincio ved Piazza del Popolo erstattedes ved Søtorvet af søernes naturlige indpas­ ning i helhedsindtrykket med pladsen som det samlende midtpunkt. Hvis blot planen i Illustreret Tidende var blevet overholdt med de sammenhængende gårde, var løsningen akceptabel set med datidens øjne. Men byggeselskabet kontrollerede kun deres egne grundstykker. Senere bygherrer udnyttede boligloven til det yderste, som det ses i dag f. eks. i Nansensgade med blot en 2-fags stue mod gaden og det øvrige areal som side- og bagbygning. Hvis man betragter Søtorvets pastiche af en facade seriøst, ligger den egentlige inspirationskilde i Italien, som f. eks. Palladios Palazzo Valmarana i Vicenza fra 1566. Foruden samme grundlæggende faca­

164