HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Vibeke Petersen og Inga Christensen

Arkitekt Meldahl og »Stuk«-arkitekturen Meldahls skønhedsideal eller æstetik var det overordnede aspekt, hvorved den sociale nød og elendighed blev skubbet til side. Illusionen var, at med skønhed lod alt sig ordne. Som arkitekt fremhævede han facadeudsmykningen, så bygningens kvalitet blev lig med, hvor meget liv der kunne skabes her. Således blev en total-opfattelse af arkitektu­ ren som masse og funktion ignoreret i begejstringen over at kunne skabe kontraster med lys- og skyggevirkning i facadens former. En sådan malerisk/plastisk rytme svarede til Meldahls opfattelse af det europæiske skønhedsideal, som lå i tiden. Meldahls ideal var uden tvivl Haussmann, som skabte en ny æstetisk dimension i Paris med sin byplanlægning. Hvad Haussmann var for Paris, ville Meldahl være for København. Hans intentioner som arki­ tekt skulle ses i snæver sammenhæng med hans engagement i Køben­ havns byplanlægning. Bygningernes facader skulle fungere som en forlængelse og understregning af de nye lige og brede gader. Ligesom forbillederne i Paris og Wien skulle storheden i bygning og gade frem­ stå med en samlet monumentalitet. Herhjemme fremtrådte Meldahl i perioden 1870-90 som talsmand for en europæisk eklekticisme, der fik øgenavnet »stuk«, og anvendtes ved opførelsen af Ny Østergade/Hovedvagtsgade og Søtorvskomplek­ set. Meldahl og hans arkitekter kaldtes i dansk arkitektursammen­ hæng for »europæerne«, fordi de lod sig bevæge af tidens europæiske stilretninger, hvor man med forkærlighed dyrkede den italienske og franske renæssance med pudsede facader og dekorative udsmyknin­ ger, som i sin overdrevne stil udartede sig til groteske vrangbilleder af de oprindelige arkitekturidealer. Det var dekorationen som fremfor noget skabte arkitekturen, og ikke spørgsmålet om nye strukturelle principper .45 Denne holdning adskilte europæerne afgørende fra andre bety­ dende arkitekter i 1800-tallets Danmark. G. F. Hetsch stod som re­ præsentant for senklassicismen og J. D. Herholdt som repræsentant for historicismen med betoning af det nationale i anvendelsen af murste­ nen. Begge disse arkitekter lagde som Meldahl stor vægt på dekoratio­ nen, da denne skulle forene kunst med håndværk, men i modsætning til Meldahl påpegede de, at dekorationen ikke kunne fungere uden i 166