HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

K ilder til Københavns bygningshistorie

Tiden mellem brandene 1728 og 1795. Ved den store bybrand i da­ gene 20.-23. oktober 1728 blev størstedelen af det gamle København inden for de middelalderlige volde helt eller delvis ødelagt, hvorimod Nykøbenhavn blev skånet. Skånet blev også en stor del af Vester kvar­ ter, samt bebyggelsen mellem Amagertorv og havnen - inklusive hele Slotsholmen og Bremerholm. Ved branden ødelagdes også mange mo­ numentale bygninger. Ved genopbygningen bestræbte man sig på at skabe en by præget af brede, lige gader og regulære grundmurede bygninger, men et i første omgang udstedt krav om at alle bygninger skulle opføres i grundmur måtte dog opgives. Bindingsværkshuse blev atter tilladt, selv som gadehuse. »Ildebrandshuse« opført efter bran­ den 1728 kan ses f. eks. på Gråbrødretorv 1-9 , i Åbenrå 2-30 og Lan­ demærket 43-57. Under genopbygningen efter branden besluttede kongen at nedrive Københavns slot. I stedet opførtes det første Christiansborg, der brændte 1794. Kun ridebaneanlægget er bevaret. I 1749 skænkede kongen den østlige del af Nykøbenhavn med Ama­ lienborg have og den såkaldte mønstringsplads til bebyggelse, og i årene derefter blev området, Frederiksstaden, udbygget efter Nicolai Eigtveds plan. Tiden mellem branden 1795 og byggeloven af 1856. Branden i 1795 ødelagde en stor del af Øster kvarter, bredte sig tværs over den sydlige del af den gamle by til Vestervold og en del af Nørrevold. Frederiks- holm og den nordlige del af byen fra Vingårdsstræde - Amagertorv - Dyrkøb - Nørregade - Larslejstræde blev skånet. Ligesom efter 1728-branden søgte man at gennemføre gaderegule­ ringer. Smalle gader blev udvidet til 16 alens bredde, en del mindre stræder forsvandt, men det der ændrede bybilledet mest, var beslut­ ningen om ikke at bebygge terrænet mellem St. Færgestræde og Høj­ brostræde, hvorved Højbroplads opstod. Rådhuset, der brændte både i 1728 og 1795, blev ikke genopført på sin hidtidige plads mellem Gammeltorv og Nytorv, der blev til eet stort torv. Til erstatning for det mistede byggeareal blev Rosenborg Have beskåret, så Kronprin­ sessegade kunne anlægges. Nye byggeregler, der skulle mindske brandfare, blev indført, men man blev som i perioden efter 1728 nødt til at slække på kravene. For at lette trafikken i de snævre gader blev det bestemt, at hjørnebygnin­

174