HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

K ilder til Københavns bygningshistorie

ger skulle have skrå hjørner. I tiden omkring branden 1795 domine­ rede de hvidkalkede huse. Tidligere havde stærke farver været frem­ herskende. Englændernes bombardement 1807, der var rettet mod de tæt- bebyggede kvarterer omkring Frue Kirke, ødelagde foruden denne mange huse deromkring, navnlig nord for kirken. På tomterne efter bombardementet genopbyggedes bl.a. kirken med C. F. Hansen som arkitekt, og universitetsbygningerne ved siden af kirken, og Hauser plads anlagdes. C. F. Hansen var også arkitekt for det andet Christians­ borg, hvoraf kirken endnu er bevaret, og for råd- og domhuset på Ny­ torv. Af andre større bygninger fra denne periode kan nævnes Thor­ valdsens Museum, synagogen i Krystalgade og Bådsmandsstrædes kaserne. På grund af den tiltagende pladsmangel blev boligbebyggelsen højere, men der skete ikke større udvidelser af byens bebyggede areal. Tiden 1856 - 1. verdenskrig. I midten af århundredet blev byen ud­ videt betydeligt. København ophørte med at være fæstning, bygge­ restriktionerne for arealet mellem søerne og Falkoner allé-jagtvejen blev ophævet 1852, og portene i voldene blev nedrevet. I første om­ gang betød dette ikke en lettelse for den efterhånden katastrofale be- folkningstæthed i København, fordi byggeriet i forstæderne, der trak folk til byen, ikke kunne holde trit med tilflytningen. Overalt fortsatte man med at forhøje husene, overbygge tidligere gårdspladser og ind­ rette pakhuse, skure og stalde til beboelse. Koleraepidemien 1853 gav stødet til regulering af byggelovgivnin­ gen, og en ny, fuldstændig byggelov trådte i kraft 1. maj 1856. Den søgte først at skaffe bedre plads på fortovene. De skulle overalt være mindst 2 alen (1,25 m) brede, og karnapper og udbuede vinduer måtte ikke mere anbringes. Kælderhalse og udvendige trapper måtte kun springe indtil 18 tommer (0,47 m) frem foran huslinjen. Porte og døre måtte ikke åbnes udad. Ingen bygning måtte males med hvid, ublan­ det farve. Alle udvendige mure skulle være grundmur, og brandgavle skulle adskille de enkelte huse. Tagrender af træ blev forbudt, og svalegange og træaltaner skulle efterhånden fjernes. Hjørnehuse skulle have afbrudte hjørner af mindst 4 alens bredde eller afrundede hjør­ ner. Ingen bygning, som for fremtiden blev opført, måtte have større højde end W\ gadebredde. Nye gader skulle anlægges med en bredde 175

Made with