HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

K ilder til Københavns bygningshistorie

på mindst 20 alen. Den hertil svarende største højde for bygningerne på 25 alen skulle tillige gælde for bredere gader og pladser. Der var adskillige flere bestemmelser, der tilsigtede at mindske brandfaren og forbedre boligforholdene. Der indførtes en kommunal bygningskom­ mission til at våge over lovens efterlevelse. De senere ændringer til bygningsloven og den nye bygningslov af 1889 var ikke skelsættende i byplanmæssig henseende, og lovgivningens betingelser for byggeriets standard var uændrede i hele perioden. Inden for de gamle volde skete en vis udvidelse af bebyggelsesarea­ let, idet flådens aktiviteter i 1858 definitivt flyttede fra Gammelholm til Nyholm. Gammelholm og den botaniske have bag Charlottenborg blev derefter frigivet til bebyggelse. Flere planer for området så hen- imod midten af århundredet dagens lys, men Ferdinand Meldahls plan, der løste opgaven ud fra et snævert økonomisk synspunkt, blev valgt. Holmens Kanal, der var strømløs og derfor let blev uhumsk, og Mastegraven blev nu tilkastet. Der blev udlagt brede gader, men grundene blev stærkt udnyttet med side- og baghuse. En del af kvarteret ved Kongens Nytorv blev saneret i 1870’erne, og Hovedvagtsgade og Ny Østergade blev anlagt bag Hotel d’Angleterre. Samtidig byggedes det nuværende Kongelige Teater og Magasins byg­ ning mod Kongens Nytorv. Af større bygninger kan endvidere nævnes Nationalbanken (ned­ revet), Marmorkirken, det nuværende Christiansborg, Det kgl. Bi­ bliotek, der byggedes ved den tilkastede Tøjhushavn, hovedbrandsta­ tionen, Videnskabernes Selskabs bygning, Glyptoteket og Københavns nuværende rådhus.

Made with