HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Knud Prange

tiden derefter er der kun lidet og fra de sidste godt 10 år, intet. Der er altså emner nok at tage fat på, for exempel industrialiseringen og dens betydning for byens erhvervsliv, byggeri, sociale forhold, politiske forhold og befolkningsudvikling. Richard Willerslevs artikel »Den slesvigske, svenske og russiske indvandring til København 1850 - 1914 « ( 1981 ) kommer ind på nogle af disse problemer, som forhåbentlig vil friste flere forskere. Noget lignende gælder for Københavns havn. Her er der kun fundet én artikel i de sidste 25 årgange, nemlig »Grosserer A. W. Andersens sydhavnsprojekt« (Jens Vibæk, 1975 ) - et projekt som i øvrigt aldrig blev gennemført. Det må retfærdigvis nævnes, at nogle af artiklerne om sociale fo r ­ hold belyser sider af de problemer der her er nævnt. Det gælder ikke mindst den spændende diskussion der udspandt sig om Christian Chri­ stensens bog: En rabarberdreng vokser op. Henry Bruun lagde ud med »Oprør i rabarberkvarteret?« ( 1965 ) og Henry Stjernqvist svarede med »Da de begravede Eriksen« ( 1966 ). Debatten drejer sig om kilde­ værdien af erindringer, men kaster også et skarpt lys over forholdene på Nørrebro i 1890 ’erne. Flere artikler handler om de forsøg man gjorde på at bekæmpe nød og fattigdom. O. Kølin har således skildret »Kollektiv bespisning i København i 19 . århundrede« ( 1958 ) og skrevet en jubilæumsartikel om »Københavns Kommunes Folkekøkkener - 50 år 1967 « ( 1966 ). En helt speciel foranstaltning har givet stof til en lang afhandling om »Asserbo-lejren og bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden i 1930 ’rne« (Hans Sode Madsen, 1980 ), og den private indsats får sat et smukt minde i »Filantropen Ludvig Israel Brandes« (Johannes Leh­ mann, 1965 ). I modsætning til de tidligere nævnte grupper behandler artiklerne om sociale forhold i meget høj grad emner fra de sidste 10 år. Ældre tider er dog ikke forsømt. En meget stor artikel drejer sig således om »Københavns politi og forholdet til offentligheden omkring enevæl­ dens ophør« (J. Svane-Mikkelsen, 1969 ), og et lidt mere specielt emne tages op af John Christensen og Henrik Stevnsborg i »Politi og prosti­ tuerede i 1790 ’ernes København« ( 1977 ). Endelig har Sigurd Jensen behandlet 3 meget forskellige, men hver for sig særdeles interessante emner i artikler om »Københavnske ågerkarle i 1790 ’erne« ( 1975 ), »Omkring en enkekasse« ( 1979 ) og »Et regnskab fra rokokotiden«

16

Made with