HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Historiske Meddelelser om København 1957-1981

( 1969 ). Især det sidste exempel viser hvordan den kyndige historiker kan få et tilsyneladende kedeligt talmateriale til at blive levende og belysende. Der er endnu et stof der kan bidrage til at kaste lys over sociale for­ hold, det er de breve, rejseskildringer og erindringer som Historiske Meddelelser med rette har bragt så mange af. Her får vi i flere tilfælde byen at se med fremmedes øjne. Det gælder for exempel schweizeren Tribolet, der var her i 1672 (Chr. Bang, 1972 ) og kapellanen i Havn­ bjerg, der var »Turist i København 1737 « (Lars N. Henningsen, 1978 ). Vi kan også følge en række polske besøgendes indtryk af »København i enevældens sidste århundrede« (Kazimierz Slaski, 1973 ), Chr. Gandil har offentliggjort nogle dagbogsoptegnelser om »En ung norsk dames oplevelser i København i forrige århundrede« ( 1981 ), og en jysk bondekarl har givet en fyldig beskrivelse af byen i årene 1849-50 (Ed. A. Nissen, 1962 ). 1800 -årene får en ganske solid dækning, for exempel gennem »Gros­ serer Nicolai Johan Meinerts erindringer« ( 1970 ) og Nyboder-drengen, typograf »G. A. Petersens dagbøger« (Egil Skall, 1973 ). Vi kommer også tæt ind på livet af »en socialistisk pioners forbavsende dobbelt­ spil« gennem »Cigarmager Wurtz breve til redaktør Haase« (Børge Schmidt, 1959 ). Julius Lehmann har skrevet om »Min skoletid« ( 1978 ), det vil sige tiden omkring 1870 , og vi kan følge en ung historie­ studerendes møde med København i »Bondestudenten og hovedstaden - kursusliv ved århundredskiftet« (Kr. Bruun, 1959 ). Man kan end­ videre læse levende skildringer af begyndelsen af dette århundrede i Zelia N. Andrups og i Henry Stjernqvists erindringer (henholdsvis 1967 og 68 samt 1976 og 77 ). Den ene af Stjernqvist’s artikler handler om politikere han har kendt, og dermed nærmer vi os emnet byens styre og forfatning, som måske ikke er uden sprængstof. Gruppen fylder dog ikke meget i Historiske Meddelelser, og de fleste af dens 10 artikler handler om ældre tider eller om emner, som ikke er meget kontroversielle. Jacob B. Jensen skriver således om »Erik af Pommerns privilegier i ny belys­ ning« ( 1976 ) og Ditlev Tamm giver en oversigt over »Københavns for­ fatning fra middelalderen til 1978 « ( 1978 ). Så er der strax mere sprængstof i »Lakajismen og Københavns magistrat omkring 1770 « (Sigurd Jensen, 1973 ). Det er interessant at den forfatter, der har følt 17