HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Ole Rømer og kandestøbernes tinkvaliteter

inden for artilleriet fastholdt man længe at bestemme vægtfylden ved måling af rumfang. Alle artilleriets beregninger gik ud fra en given vægt - artilleripundet og de forskellige metallers og metallegerin­ gers afvigende vægtfylde udtryktes i diameterforskelle på kugler af samme vægt. Georg Stiernhielm citerer således i sin lille lærebog i pro- berkunsten »Archimedes’s reformatus« fra 164 den hollandske inge­ niør og fortifikationsekspert Adriaan Metius (død 1607 ) for følgende talforhold mellem en kugle af sølv og en kugle af engelsk tin 90 j : 99i. Når disse kuglers diameter omregnes til rumfang bliver forholdet mel­ lem rumfanget af en kugle engelsk tin og sølvkuglens rumfang som 4 : 3 . Da vægtfylden af engelsk tin i 1600 -tallet beregnedes til 7 j , føl­ ger heraf, at sølvet kun skulle have haft vægtfylden 9 , 777 , hvilket er et overraskende lavt tal, indtil det går op for læseren, at Metius ikke har anstillet sine beregninger med rent sølv, men med sin tids 15 -lødige »værksølv«. Til værksølvets vægtfylde 9,77 svarer vægtfylden 10,43 for rent sølv. Den store engelske fysiker Robert Boyle (død 1691 ) reg­ nede således med vægtfylden 10,4236 for rent sølv. Adriaan Metius’ tilknytning til artilleriet afsløres derved, at han sætter metallernes rumfang i relation til en jernkugle (kanonkugle), hvis diameter sættes lig 100. I lyset af denne digression skal Politie-Commissionens udkast af 19/31683 anskues. Efter 30 -årskrigen var det 15 -lødige »værksølv« forladt som ud­ gangspunkt for beregning af sølvmønters lødighed og i stedet benytte­ des 9/10 rent sølv (lødighed 14 lod 7 j gren). Sættes vægtfylden af dette sølv til 10 , 43 x 9/10 fås vægtfylden 9,387 og rumfanget af 1 mark (= 16 lod eller \ pund) sølv af denne lødighed bliver da lig med 1 2 j lod engelsk tin med vægtfylden 7 , 333 . Med et udenlandsk forlæg har Politie-Commissionen forestillet sig en prøveform, hvis rumfang svarede til 1 mark 9 / 10 -sølv. Fyldt med engelsk tin måtte vægten ikke overstige 12^ lod. Når man i Danske Kancelli eller i Rentekammeret ikke har kunnet godtage Politie-Commissionens udkast på dette punkt, så hænger det sammen med, at den danske speciedaler kun var 14 -lødig ( 7/8 rent sølv) og ikke kommensurabel med engelsk tin inden for vægtsystemet. Det var derfor naturligt at vælge bly. Det var for hånden som ammu­ nition, og det var billigt og nemt at arbejde med. Men frem for alt var 33