HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Hos »Madame Muurskee« i Dybensgade nr. 200 Dagligliv i et bordel i 1770 ’ernes København A f John Christensen og Henrik Stevnsborg

I 1 7 7 3 iværksatte politi- og anklagemyndighederne i København til­ tale mod værtshusholder Frederik Horn samt dennes hustru, Karen Pedersdatter, hjemmehørende i Dybensgade nr. 2 0 0 , for bordelvirk­ somhed, og der blev i denne anledning under de følgende 4 år optaget en stribe forhør ved den københavnske Hof- og Stadsrets kriminelle forhørskammer, hvor familien Horns gøren og laden blev lagt under lup. Forhørsreferaterne er stadig bevaret; det samme gælder de ende­ lige domsforhandlinger og en række dertil hørende dokumenter. Ma­ terialet befinder sig idag i Landsarkivet for Sjælland i Hof- og Stads­ rettens arkivfond, og det er dette materiale, som hovedsagelig danner grundlaget for det følgende.1 Ejendommen i Dybensgade nr. 2 0 0 , som dannede rammen om det liv og de aktiviteter, der bragte ægteparret Horn på anklagebænken, gik op i luer ved Københavns brand i 1 7 9 5 . Der eksisterer ikke i dag præ­ cise tegninger af de forskellige etager og rum i ejendommen,2men med hensyn til grundplanen og til hvorledes bygningen fremstod udvendig er vi imidlertid velunderrettede. Dels er et målebrev fra 1 7 1 3 bevaret i afskrift; dels foreligger en minutiøs tegning af ejendommens grund­ areal, som i sin tid blev fremstillet til brug for hovedstadens nymatri- kulering i 1 7 5 6 . Endelig blev ejendommen handlet i såvel 1 7 6 7 som 1 7 7 8 , og fra disse transaktioner eksisterer endnu i dag kopier af de ori­ ginale skøder.3 Hvorledes bygningen præsenterede sig udefra, kan man få et ganske godt indtryk af ved at studere overkonduktør Christian Geddes så­ kaldte »eleverede« kort over København fra 1 7 6 0 - 6 1 , hvor hovedsta­ den træder frem i 3 -dimensionalt fugleperspektiv (jfr. fig. 1 ). 1 0 0 % sikker på, at Gedde tegner korrekt, kan man ikke være.4 Ikke desto mindre forekommer hans oplevelse af Dybensgade nr. 2 0 0 at være i 38

Made with