HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

John Christensen og Henrik Stevnsborg

Om de daglige rutiner i dette bordel i 1 7 7 0 ’erne gives der spredte op­ lysninger under en retssag fra 1 7 7 2 , hvor musketer Anders Fluberg stævner Frederik Horns hustru, Karen Pedersdatter, for et beløb på 1 7 rigsdaler, 5 mark og 1 4 skilling,9et mellemværende der havde sin rod i, at musketeren gennem ca. 6 måneder daglig havde haft sin gang i Dybensgade for at sætte Karen Pedersdatters hår.10 Også Karens sø­ ster, Eva Dorothea, som var født i 1 7 5 1 11 og havde bopæl hos ægte­ parret Horn, havde han »akkomoderet« hver dag. I tilgift havde han undertiden klippet ægteparrets søn. Musketer Fluberg blev, med Ka­ ren Pedersdatters ord, draget som af en magnet til huset, fordi han »gick paa Frierie . . . til en Pige som da tiente (dér)«.12 I et glimt ser man ham låne kvinderne i værtshuset småbeløb, når de skulle til bal, f . eks. hos »China fahrs Koene«.13 Men hverken hans tjenesteydelser el­ ler hans venlighed synes værdsat efter fortjeneste. De udestående for­ dringer måtte han have inddrevet ad rettens vej.141 samme sag er også den lokale politibetjent i vidneskranken. Hans vej faldt selvsagt ofte forbi, hvilket sætter ham i stand til at ridse et par idylliske scener op: musketeren bænket ved familiens middagsbord, eller i køkkenet med en kop kaffe i hånden.15 Fuldt så dagligdags er optakten til endnu en retssag, som blev ført mod Karen Pedersdatter i 1 7 7 0 ’erne, i dette tilfælde rejst af en nabo i Dybensgade nr. 2 0 1 . Man følger i denne sag Frederik Horns sviger­ inde, den tidligere omtalte Eva Dorothea, hen ad nabohusets svale­ gang med et par tøfler, »som hun vilde lade Bagflekke«.16 Just denne dag havde Anne Jensdatter, der var gift med drejersvend Christopher Abrahamsen i nr. 2 0 1 , holdt storvask. Tøjet havde hun hængt fra sno­ rene på svalen ud over gården. Blandt det ophængte linned mente Eva at kunne identificere et par »særker«, som ved en tidligere lejlighed var blevet stjålet fra Horns snoreloft, hvor den nøgne bræddevæg til naboejendommen forøvrigt ifølge flere vidner bar præg af at være brudt op og forceret. Eva hentede assistance hjemme; dels endnu en søster, Else, dels den daværende stuepige »Trine«, alias Cecilia Hans­ datter, som senere skal omtales. Sammen begyndte disse tre at hive tøjet ned af snorene, indtil Anne Jensdatter opdagede deres foreha­ vende og resolut greb ind. Hun bemægtigede sig »særkerne« og flyg­ tede ind i sin lejlighed, hvor hun låste dem ned. Hvem »særkerne« egentlig tilhørte, bliver aldrig rigtig opklaret. Men under alle omstæn­

42