HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Hos »Madame Muurskee« digheder udviklede diskussionen sig derhen, hvor de gensidige beskyldninger for tyveri fløj gennem luften - for til slut at ende i et større håndgemæng mellem naboerne »ude paa vejen«, som det hedder, altså antagelig midt på Dybensgade. Helt typisk for dagligdagen i Horns hus er denne scene sikkert ikke. At der på den anden side var blandede følelser i gaden med hensyn til aktiviteterne i nr. 2 0 0 , er der næppe tvivl om. Parykmager Johannes Nyberg, der var husejer i nr. 2 0 1 , var en diplomatisk herre; han lod »huuset passere for hvad det er«. Ikke desto mindre kunne han under en afhøring ved Hof- og Stadsrettens kriminalkammer berette ikke alene om søvnløse nætter på grund af øredøvende »Allarm« inde i nr. 200, men også bekræfte det almindelige rygte: at naboens værtshus ansås for at være et af kvarterets talrige suspekte »horehuuse«. Blandt disse bordelværter har der nok heller ikke altid været idel begejstring for konkurrenten. F.eks. er der notorisk blevet foranstaltet veritable hævntogter, hvor en bordelvært sammen med et hold af stamgæster gik korporligt til angreb på en lidt for succesrig medbejler til kunder­ nes gunst - omend noget sådant ikke kan dokumenteres for Frederik Horns vedkommende.17 Kunderne, som ellers må have udgjort værtshusenes og bordellernes eksistensgrundlag, melder de samtidige kilder ikke mange ord om. Man hører, at de i gavmilde stunder stak serveringen en »dusør«, eller at de lagde vejen om ad Karen Pedersdatters og Frederik Horns værts­ hus, fordi de dér »lettelig kunde erlange alle de Faveurs af (Fruentim­ merne) som de yndskede sig«. Undertiden har der da også været et så voldsomt rykind af gæster, at det som nævnt var nødvendigt at skænke både »i Stuen til Gaden og i Bagstuen og paa Sahlen«. Og ofte gik det - som parykmager Nyberg harcellerede over - ikke just stille af. Der blev sviret til den lyse morgen, og i ny og næ måtte en gæst op­ leve at blive smidt håndfast på gaden, hvor natvægterne samlede ham op og bragte ham gennem den sovende hovedstad til detentionen i rådhusarresten. For at dække den store husholdnings behov må desuden en lang kæde af leverandører have haft om ikke daglige, så jævnlige, kontak­ ter med Horns hus. Dette var blandt andet forudsætningen for, at der overhovedet kunne bydes på vin og navnlig på tidens modedrik, pun­ chen. Hertil krævedes ingredienser som rom eller arrak samt sukker og 43