HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Hos »Madame Muurskee« budt i huset i Dybensgade. Bortset fra Dorthe Hennemann, der efter eget udsagn var beskæftiget hos ægteparret Horn i tilsammen 4 år i 1 7 6 0 ’erne, og Cecilia Hansdatter, som trofast blev hos Horn, mens sa­ gen slæbte sig afsted ved Hof- og Stadsretten, er der et særdeles kraf­ tigt gennemtræk blandt personalet. Kokkepigerne synes at have stået distancen bedst. Et par stykker af dem var ansat et halvt år, en enkelt endda lidt længere. Men blandt stuepiger og servitricer er tendensen, at man meget hurtigt får nok af at arbejde hos Horn. At der i de fleste tilfælde er tale om cirkaangivelser, rykker ikke ved den omstændig­ hed, at ansættelsesperioderne snarere opgøres i uger end i måneder. Ser man på kvindernes generelle placering på arbejdsmarkedet, vi­ ser det sig, at for hovedparten af dem var opholdet hos Horn kun een station på vejen fra værtshus til værtshus i det mørke København. Nogle anfører Horn som deres første arbejdsgiver, hvorfra de så er si­ vet videre til en af hans mange konkurrenter. Kun Caroline Franch og Cecilia Hansdatter hævder, at de aldrig har tjent i andre værtshuse. Over for dem står til gengæld f. eks. Pauline Nordberg og Lisbeth Aar up, der begge kan berette om et broget og springende karrierefor­ løb inden for værtshusbranchen. Frederik Horn var bestemt ikke den eneste værtshusholder, der baserede sin omsætning på et hurtigt forbi- glidende galleri af unge, attraktive kvinder - som iøvrigt også ofte havde en kriminel baggrund. I forbindelse med kvindernes strafferegister er bare et par eksempler nok til at understrege den håbløshed, der løber som en rød tråd gen­ nem disse kvinders tilværelse. Således dømmer politimester Fædder den 2 . december 1 7 7 3 Pauline Nordberg til 6 måneders frihedsstraf »som et løs Qvinde Menniske, der har ladet sig bruge til Utugt«. Sagens anledning er ellers en beskyldning for bestikkelse, Nordberg har rettet mod nogle betjente, men det aspekt glider i baggrunden. Nordberg begår desuden den enestående dumhed at appellere politi­ mesterens kendelse til Hof- og Stadsretten, som 1 . juni 1 7 7 4 uden større snak stadfæster dommen på de 6 måneder. Og da der ikke fore­ tages fradrag for den allerede afsonede tid, tikker uret ubønhørligt helt forfra.23 Også Anna Smith kender turen. Da hun, trods en advar­ sel, fortsat »continuerer i (sit) ørkesløse Levnet«, sendes hun den 2 4 . februar 1 7 7 2 en måned i fængsel.24Heller ikke denne straf har den til­ sigtede afskrækkende virkning: den 1 7 . juli 1 7 7 3 takserer politimeste­

47