HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

John Christensen og Henrik Stevnsborg

beskrivelse af, hvad der udmærket kan have været en slags standard­ uniform for værtshusets servitricer, som ses iført »Kartuns Kofte og Skiørt, Hvide Strømper paa Beenene, et Halsbaand af Perler(,) dog et Tørklæde om halsen, Øre Roser i Ørene og Sæt«. Med frisure og påklædning i orden var kvinderne klar til at opvarte værtshusets gæster, men som nævnt var det i meget høj grad en del af deres funktion at sørge for, at der nu også kom kunder nok til huse. Praksis var her, at man stillede sig op i gadedøren og lod det pæne ud­ seende gøre sin virkning på de forbipasserende mænd, eventuelt sup­ pleret med tilråb og direkte opfordringer. Enkelte af sagens vidner på­ står sig uvidende om denne fremgangsmåde eller benægter direkte, at den skulle have været brugt, men det er hævet over enhver tvivl, at så­ dan gik det for sig. For skulle Horn klare sig i konkurrencen med kvar­ terets utallige andre værtshuse, var de aggressive reklamemetoder simpelt hen nødvendige, og hovedparten af kvinderne bekræfter da også, at de har lokket kunder ind fra gadedøren, hvad enten de så gjorde det på eget initiativ eller på værtshusholderparrets opfordring. Allerede det første vidne, kokkepigen Pernille Linschow, fortæller om de andre kvinder, at de har »staaet i Gade Døren«, og hun bliver bestemt ikke sagt imod af Dorthe Hennemann, ifølge hvem »Horns Hustrue sagde til dem, at naar de stoed i Døren og saae nogle af deres bekiendtere at gaae forbi, maatte de kalde dem ind«. Som et i denne forbindelse udenforstående vidne kan frisør Bach iøvrigt bekræfte, at han undertiden »er gaaet der forbi om Aftenen (og) har . . . set, at de har staaet der, men i hvad Hensigt veed han ey«. Med sit ellers grun­ dige kendskab til Horns værtshus kunne Bach nok her have vovet et gæt. Ud over aktiviteterne i gadedøren må anklageren have haft en mis­ tanke om, at kundehvervningen også kunne være af mere opsøgende art, idet han i et par tilfælde stiller spørgsmålet, om ikke »Pauline Nordberg eller nogen af de andre Fruentimmere har spadseret ud om Aftenen« og om »det da ingen Tiid arriverede, at de ved deres Tilbage­ komst har havt Mandfolk med hiem til Horns?«. Svarene er beklage­ ligvis ikke særlig informative; men når Anders Grønlund, Horns for­ svarer, nærmer sig samme emne ved at spørge Pernille Linschow, om ikke kvinderne, »naar de undertiden kan være bleven accomoderede, er gaaet ud i Visiter eller Ærinde eller for at spadsere?«, så må hans

50