HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

John Christensen og Henrik Stevnsborg

spørgsmålet, kan forklares på flere måder. Ikke alle, der har deltaget i prostitutionen, ønsker at indrømme det. Cecilia er stadig ansat hos Horn på forhørstidspunktet, og i denne udsatte position har hun haft al god grund til at udtale sig forsigtigt. Og dem, der iøvrigt påstår sig uvidende, behøver ikke nødvendigvis at tale usandt. Som kokkepige kan man teoretisk godt have stået så meget uden for de egentlige værtshusaktiviteter, at man heller ikke har haft øje for det, der foregik på førstesalen, selv om husets ringe størrelse gør dette mindre sandsyn­ ligt. Svaret ligger snarere i, at der rent faktisk kan have været perioder uden prostitution i Horns hus. Uanset hvor aktivt ægteparret Horn har forsøgt at fremme prostitutionen i huset for at drive deres egen profit i vejret, så kan der have været tidspunkter, hvor ingen af kvinderne i huset var villige til at gå ovenpå med gæsterne. De snævre fysiske rammer må have sat grænser for prostitutionens omfang hos Frederik Horn og Karen Pedersdatter. Den var, såvidt det kan ses, til enhver tid afhængig af, at der var et ledigt værelse, og det kan ikke altid have været tilfældet i dette værtshus med dets få og små rum, når samtidig den permanente stab var på seks-syv mennesker, hvortil kom ægtepar­ rets søn, og huset iøvrigt tit var fyldt op med drikkende gæster. Snævert knyttet til prostitutionen er spørgsmålet om forekomsten af kønssygdomme blandt kvinderne. Værtshusholder Nicolai Bruun og hans hustru hævder med stor overbevisning, at både Margrethe Mejer og Lisbeth Aarup led af kønssygdomme, da de kom fra Horns værtshus til hans. Heroverfor står f. eks. Mejers erklæring om, at hun nok var »lidet svagelig, men troer dog ey, at samme reyste sig af noget venerisk Tilfælde, da Sygdommen var af den Slags, som Fruentimmer uskyldi- gen kan tillades«. Positiv viden har vi til gengæld b l.a. om Pauline Nordberg, der var indlagt på St. Hans Hospital til behandling for en kønssygdom fra sidst i april til midt i juni 1 7 7 3 , og hendes påstand om, at hun på hospitalet traf to andre kvinder, der havde været ansat hos Horn, bekræftes af de pågældende selv. Den ene er Anna Barbara Christensdatter og den anden Sophie Magdalena Pedersdatter. Om sidstnævnte fremgår det af en lægeerklæring, som blev fremlagt under retssagen, at »hun har været saa heftig inficeret af venerisk Svaghed, at hun endog er bleven opereret«. Som en anden følgevirkning af denne tilværelse kan nævnes de uøn­ skede svangerskaber. 9 . april 1 7 7 4 , dvs. under sit ophold i fængsel,

52