HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Hos »Madame Muurskee« kunne fremlægge et politiforhør, som udpenslede, hvorledes ægtepar­ ret Horn, uanset den allerede løbende retssag, ufortrødent drev deres værtshus videre helt efter det vante mønster. Politiet havde således un­ der en natlig razzia den 2 9 . oktober 1 7 7 5 opbragt to mistænkelige kvinder fra Dybensgade 2 0 0 og eskorteret dem til rådhusarresten. Den ene af disse kvinder blev af politimesteren ikendt frihedsstraf for pro­ stitution.43 Men ellers var det udsættelserne, der satte deres præg på sagens gang de følgende år. Først var det forsvareren, der skulle have mere tid til at sætte sig ind i anklagerens tommetykke dossier. I de senere faser var det anklageren, der skulle læse sig gennem modpartens skriftlige indlæg. I 1 7 7 5 blev sagen således udsat 7 gange; i 1 7 7 6 ikke mindre end 1 9 , og i 1 7 7 7 11 gange. Man ser her tydeligt ét af resulta­ terne af den såkaldte akknsatoriske straffeproces, således som den fun­ gerede i 1 . instans-sagerne på denne tid.44Sagerne kunne trække(s) ud i det uendelige. Forhørene ved det kriminelle kammer ved Hof- og Stadsretten blev totalt styret af advokaterne. Forhørsdommeren spil­ lede en næsten anonym, tilbagetrukket rolle. Han påser, at formalia er respekteret; selv stiller han ingen spørgsmål, og før anklager og for­ svarer begge ønsker domfældelse, er Hof- og Stadsrettens opgaver af rent mekanisk natur: der skal blot tages stilling til de evindelige ud­ sættelser. 2 9 . august 1 7 7 7 blev sagen mod Frederik Horn og Karen Pedersdat- ter endelig optaget til doms i Hof- og Stadsretten. På daværende tids­ punkt havde de københavnske politi- og domsmyndigheder gransket i deres forhold i mere end 4 år. At den endelige dom først faldt den 1 9 . januar 1 7 7 8 - og at de fem involverede assessorer altså havde et halvt års tid fornødent for at kunne tage stilling til sagen, som den efterhån­ den tog sig ud - dét kan ikke undre. Dommen er baseret på en meget enig votering, som fandt sted 1 3 . januar 1 7 7 8 .45 I dommen opsumme­ res langt og omstændeligt Frederik Horn og Karen Pedersdatters for­ brydelser. Antallet af unge kvinder, som har arbejdet for dem, har til stadighed været mistænkeligt stort. Ikke mindre mistænkelig finder retten den ansættelsesprocedure, som var gængs på stedet, med bl. a. de dunkle punkter omkring gældsposter, som på uforklarlig vis opstod i de nyansattes disfavør. At der er blevet bedrevet »Utugt« i huset må imidlertid betragtes som vidnefast. »Thi kjendes herved for Rett: Ind­ 59