HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

C. F. Tietgen som bygherre Foreningen af 1865 for tilvejebringelse af billige Arbejderboliger og Det kjøbenhavnske Byggeselskab A f Klaus Pedersen Indledning Næsten alle de selskaber Tietgen var med til at grundlægge kan op­ deles i to grupper: 1. transport- og kommunikationsselskaber og 2. for­ ædlingsselskaber . Et gennemgående træk ved selskabernes grundlæggelse var: sam­ menslutning af flere mindre virksomheder, omdannelse til aktieselska­ ber, hvorved der blev tilført den kapital, der var nødvendig for at anskaffe ny teknik, der igen var med til at gøre de nye selskaber domi­ nerende på markedet (monopol). Ingen af de ovennævnte karakteri­ stika gjorde sig gældende for Tietgens to byggeselskaber. Byggevirksomheden kan betegnes som en følgevirkning af infra- strukturens forbedring, derfor er det ikke ganske ulogisk, at Tietgen også forsøgte sig inden for denne branche. Selv om Tietgens virksom­ hed inden for byggebranchen har sat sig spor i København, er det kun i en bygningsmæssig sammenhæng, hans navn nævnes i dag. Det er endda i sammenhæng med et bygningsværk, hvor der ikke er tale om et selskab, men Tietgens private aktivitet: bygningen af Marmorkir­ ken. Tietgens byggeaktivitet falder i tre afsnit: 1 . Foreningen af 1865 for tilvejebringelse af billige Arbejderboliger 2 . Det kjøbenhavnske Byggeselskab 3 . Marmorkirken I det følgende belyses det økonomiske grundlag for og personkredsen bag de to byggeselskaber, der begge havde en for Tietgen ualmindelig selskabsopbygning og markedsplacering.

67

Made with