HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Klaus Pedersen

Litteratur og kildemateriale Om de to byggeselskaber eksisterer næsten ingen litteratur. Deres ak­ tiviteter og resultater er kun nævnt ganske kort i enkelte arkitektoniske værker. Den tidligste biografi over Tietgen er fra 1902 - året efter hans død. Den er skrevet af Jakob Marstrand, og de væsentligste oplysninger stammer fra Tietgens erindringer og fra avisartikler om ham. Tietgens erindringer blev først samlet udgivet i 1904 af O. C. Mol- bech, men allerede i 90 ’erne havde det meste været trykt under titlen: »Af en gammel købmands erindringer«. De er nedskrevet efter diktat, og der kommer ikke noget frem om Tietgen og hans virke, som ikke tidligere er kendt. De består mest af en beskrivelse af de af Tietgen startede selskaber samt anekdoter. I 100 -året for Tietgens fødsel - 1929 - udkom flere værker om Tiet­ gen og hans virke. De er alle forholdsvis ukritiske over for Tietgen. Kun den ene behandler udelukkende Tietgen. Det er Johannes Leh- manns: »C. F. Tietgen - hans liv og virke«. Man kan se, at Lehmann har været i berøring med Tietgens efterladte papirer, men den bygger først og fremmest på Tietgens erindringer og Marstrands bog - der for øvrigt blev udgivet netop i 1929 . En anden bog fra 1929 er Jul. Schovelins: »Tidens hjul og Tietgen«, men den beskæftiger sig først og fremmest med Grosserer-Societetets Komité og Tietgens arbejde og forbindelse med den. I festskriftet »Privatbanken gennem 100 år«, 1957 , giver Einar Cohn en ret indgående skildring af Tietgens virke, men der er ikke tale om et kritisk syn på ham. Den første, der bryder med den traditionelle opfattelse af Tietgen, er Richard Willerslev i disputatsen »Studier i dansk industrihistorie«, 1952 . Specielt i kapitlet »Griindervirksomhed og C. F. Tietgen« bryder Willerslev med den tidligere personcentrerede Tietgen-opfattelse. Specielt taler Tietgens monopoliseringsforsøg, efter Willerslevs opfat­ telse, til ugunst for den tidligere Tietgen-opfattelse. Det nyeste værk, og samtidig det der er mest kritisk over for den tra­ ditionelle opfattelse af Tietgen, er Ole Langes: »Finansmænd, strå- mænd og mandariner«, 1977 . Ved at beskæftige sig med Tietgen og Store Nordiske Telegraf-Selskab giver Lange et indblik i Tietgens ar­

68

Made with