HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Klaus Pedersen blev kun mindre end to mill. rdl. tegnet i første omgang. (Det var inkl. de 500.000 rdl. fra initiativtagerne). Den manglende interesse for aktierne kan skyldes flere forhold. Den verdensomspændende krise, hvor pengeknapheden var det fremherskende træk, har uden tvivl også gjort sig gældende i København. Selv om Privatbanken var tænkt oprettet efter engelsk-skotsk mønster, synes adskillige krak blandt de kontinental-europæiske Credit-Mobilier-banker at have påvirket ly­ sten til aktietegning. Mangelen på interesse fra initiativtagernes side for »at sælge banken« kan også have været væsentlig.3 Endelig kan nævnes, at ikke alle kapitalstærke kredse i byen var lige begejstrede for Privatbanken. For eksempel modarbejdede de fleste større og min­ dre private diskontører, fortrinsvis af jødisk oprindelse, Privatbank­ planerne.4 Flere havde i Indenrigsministeriet søgt om tilladelse til bankvirksomhed og fået afslag. Blandt andre C. P. Reiersen, der tid­ ligere havde fået afslag på en ansøgning om bevilling til »Nordens Credit-Mobilier«.5 Af langt større interesse var dog et projekt om en »Handelsbank« tænkt oprettet »på aktier« af huset G. A. Gedalia. Det fik også nej i Indenrigsministeriet. Der herskede på daværende tidspunkt ( 1856 ) i ledende børskredse en rodfæstet mistillid til Gedalia (tysk kompag­ non, stor forfængelighed, køb af barontitel i San Marino). Før Indenrigsministeriet gav tilladelse til bankvirksomhed, skulle Grosserer-Societetets Komité udtale sig om sagen. Når Privatbanken fik et positivt svar, skyldes det ikke mindst, at fem af medlemmerne i Grosserer-Societetets Komité, deriblandt formanden, var blandt ini­ tiativtagerne til Privatbanken.6Efter at endnu tre personer var kom­ met med i inderkredsen, samt tegning af yderligere 100.000 rdl. ak­ tier, blev det på et møde den 1 . maj 1857 besluttet, at banken skulle betragte sig som konstitueret.7 Forinden, den 2 4 . april, forelå der fra Indenrigsministeriet en tilla­ delse til at påbegynde bankvirksomhed med to mill. rdl. aktiekapital i stedet for de i ansøgningen nævnte fire mill. rdl. Det første bankråd fik følgende udseende:

De oprindelige 9 :

Etatsråd, grosserer C. A. Broberg Grosserer D. B. Adler

72